2 pct. lån nu muligt - hvad skal man vælge?

Det vil åbenbart ingen ende tage. Inden for de seneste uger er der endnu engang åbnet op for nye lave fastforrentede lån.

BOLIG

Det er nu blandt andet muligt at få et 30-årigt fastforrentet lån med blot 2 pct. i kuponrente. Der er sikkert mange boligejere og kommende boligkøbere, der spidser ørerne en ekstra gang, når de hører om nye lave renteniveauer og disse niveauer åbner da også nye muligheder for låntagerne. Men hvem er det nye 2 pct. lån så interessant for, og hvilke overvejelser skal man gøre sig?

Skal man omlægge sit nuværende fastforrentede lån?
»Har man allerede et fastforrentet lån med en kuponrente på 3,5 pct. eller derover, er man bestemt i målgruppen. Ved en omlægning vil man kunne opnå en besparelse i ydelsen, mens man samtidig vil øge sit afdrag, idet renten er lavere end på det nuværende lån. Derudover opnår man en øget varighed, det betyder, at værdien af restgælden falder hurtigere på det nye lån sammenlignet med det eksisterende, hvis renterne stiger. Man skal dog være opmærksom på, at restgælden stiger, ligesom der er en række omkostninger forbundet, med en omlægning. For at en omlægning er fornuftig, er det derfor vigtigt, at man har en vis tidshorisont i sin bolig,« fortæller BRFkredits seniorøkonom, Mette Bjarnholt.


Har man et rentetilpasningslån, men går med tankerne om mere sikkerhed for ydelsen
Selv boligejere med rentetilpasningslån kan få glæde af det nye fastforrentede lån. Har man et rentetilpasningslån, men går med tankerne om at få fast rente i hele lånets løbetid, kan det lave renteniveau, være en god grund til at omlægge netop nu og dermed opnå en lav fast rente i hele lånets løbetid.

»For boligejere med rentetilpasningslån, men som ønsker mere sikkerhed, kan det nye fastforrentede 2 pct. lån være attraktivt. Har man et F1-lån, vil en omlægning til fast rente give en lidt højere ydelse og en stigning i restgælden. Til gengæld får man fuld sikkerhed for renten fremover. Samtidig får man en større friværdibeskyttelse af sin bolig, hvis renterne stiger og boligpriserne falder, mindskes risikoen for at blive teknisk insolvent,« forklarer Mette Bjarnholt.

»Man skal dog huske på, at rentetilpasningslån kan være relativt dyrt at indfri, hvis det ikke sker i forbindelse med en refinansiering, idet lånet er inkonverterbart,« tilføjer seniorøkonomen.


Hvilken kuponrente skal boligejere vælge?
Boligejere, der ønsker at konvertere samt kommende boligejere, som ønsker et fastforrentet lån kan i øjeblikket vælge mellem et 30-årigt lån med enten 2,5 pct. eller 2 pct. i rente, og hvad skal man så vælge?

»Et langt stykke hen ad vejen er det boligejerens tidshorisont, der afgør, hvilket lån man skal vælge. Har man en kort tidshorisont, eller er man usikker på, hvor længe man skal blive i boligen, bør man gå efter mindste kurstab dvs. 2,5 pct.-lånet. Med et 2,5 pct. lån minimeret man loftet over den maksimale restgæld, man skal indfri i fremtiden. Har man derimod en lang tidshorisont, kan man i højere grad se bort fra kurstabet og vælge et 2,0 pct.-lån. De større afdrag over tid vil nemlig udligne den forskel, der er i restgælden på optagelsestidspunktet og dermed den maksimale restgæld, der skal indfris. Herudover skal man være opmærksom på, at 2,0 pct.- lånet kan blive ramt af indlåsningseffekt. Stiger renterne i den nærmeste fremtid, så vi får en serie med ganske få obligationer, bliver prisdannelsen ineffektivt. Man risikerer således at skulle betale en højere kurs for at indfri sit lån, dog aldrig mere end til kurs 100,« slutter BRFkredits seniorøkonom.

 

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display