Tjek foreningens lån inden køb af andelsbolig

Nogle andelsboligforeninger er så forgældede, at foreningen har en negativ egenkapital. I den situation er andelsprisen negativ.

BANK

Det er 112 år siden, Hans Peter Dinesen åbnede sit savværk i Jels. Savværket ligger her stadig, og det er stadig en Dinesen, som driver det – dog nu i skikkelse af oldebarnet Thomas Dinesen. Og for nylig er hans ældste søn, Hans Peter, der bærer sin tipoldefars navn, ganske som familietraditionen foreskriver, også trådt til.

Thomas Dinesen nedstammer fra en klan af træmænd, og savværket har været et evigt nærværende element, hvor duften af træ, lyden af savklingerne og forfædrenes arbejde prægede barndommen. Træet er en livsbetingelse, en familiepassion, og Thomas Dinesen uddannede sig da også til skovfoged, hvor forståelsen for det levende materiale blev yderligere bestyrket.

For tyve år siden overtog han og hustruen, Heidi, Jels Savværk, sådan at deres egne tre børn også er vokset op med savsmuld i håret. Imens knoklede parret støt og roligt med at drive det lille savværk frem til den 65 mand store virksomhed, som Dinesen er i dag. Men på trods af, at familieforetagendet har vokset sig stort, er engagementet og kærligheden til træet den samme.

– Jeg bliver glad, hver gang jeg kommer ud i skoven. Vi henter det meste af vores træ i Schwarzwald, og en del af det kommer fra en skov, der har været i den samme tyske families eje gennem 400 år. Det gør en kæmpe forskel og giver en god balance, for de skal leve af skoven i mange år frem og fælder ikke unødigt – ja, der er træer, som de simpelt hen slet ikke vil sælge, fortæller Thomas Dinesen.

Passionen deler Thomas Dinesen med sin hustru, Heidi, som har omfavnet familieværdierne og -virksomheden uden forbehold. Parret har aldrig været i tvivl om, at de skulle lægge deres liv og kræfter her, og med egne ord “ligger de ikke søvnløse om natten”, når de, ofte impulsivt, tager de helt store beslutninger – både professionelt og privat.

– Vi var på picnic ved en å her i området og mødte tilfældigt Thomas’ bror. Jeg sagde, at jeg syntes her var rigtig dejligt, og han svarede, at vi da bare kunne flytte ind på gården længere oppe ad vejen. Jeg gik forbi på vejen hjem, ringede til mægleren, og 14 dage efter havde vi købt huset, fortæller Heidi Dinesen.

Gården hedder Solbakkegård, er fra 1886 og havde været i samme families eje, indtil parret købte den. Komplet med egen kilde i skoven, der forsyner husholdningen med vand, og som Solbakke-familien var blevet meget gamle på. Selve huset trængte dog til en opdatering.

– Det havde helt klart været billigere at rive det hele ned, men det passer nok bedre til vores værdier og måde at leve på at sætte i stand og bevare, fortæller Heidi Dinesen.

Parret fik tilknyttet restaureringsarkitekt Jørgen Overby og brugte et halvt år på at renovere hovedhuset, mens familien flyttede ind i annekset, som siden er blevet teenagebolig. I dag er det stort set kun ydermurene, som står tilbage, mens resten af huset er sat gennemgribende, men respektfuldt i stand.

Og selvsagt er træet en faktor, som heller ikke er til at komme uden om i indretningen. Ud over egne planker på både gulv og i lofterne, bor parret også med specialbyggede møbler af Dinesen-planker og smukke, naturlige detaljer af træ. Hertil et lyst og enkelt møbelvalg, som ikke stjæler opmærksomheden fra rammerne og naturen uden for vinduerne.

– I lang tid havde vi nok i lyset og de hvide vægge, og jeg synes også, man skal være meget i et hus, før indretningen falder helt på plads. Og i starten føltes det underligt at skulle køre hjem fra
arbejde, når vi nu var vant til at leve på savværket. Men nu nyder vi virkeligt den ro, vi har herude. Det er et dejligt hus at komme hjem til.

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display