Flexlån kan vælte dansk økonomi

I 1990'erne pressede en valutakrise den korte rente op med seks procentpoint. Sker det igen, kan det få alvorlige følger.

BANK

Arter de finansielle markeder sig pænt og følger dydens smalle sti med beherskede rentestigninger over nogle år, har danske boligejere ikke meget at frygte. Teoretisk set burde F1-renterne nemlig ikke stige ret meget mere end to procentpoint over de kommende år, hvilket bringer den effektive rente op omkring 4,25 procent.

For et normalt F1-lån med afdrag giver det en ekstraregning på cirka 1.100 kroner månedligt efter skat ved et lån med en restgæld på 2 millioner kroner. Mens de afdragsfri låntagere må hoste op med det dobbelte. Men da bankerne ganske omsorgsfuldt kun har bevilliget afdragsfri F1-lån til de boligejere, der i forvejen har råd til at betale ydelsen på et fastforrentet lån, er skaden til at overse.

Selv med en rentestigning på to procentpoint ligger nettoydelsen på et F1-lån med eller uden afdrag stadig under ydelsen på et fastforrentet lån med afdrag. Så under normale omstændigheder er der altså ikke grund til frygt. Men ganske som ä nanskrisen tilbage i 2008 ikke var normal og vel nærmest statistisk set umulig, kan nye stød vælte læsset.

Krise kan vælte læsset

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Anders Grosen, peger således på, at en valutakrise kan presse de korte renter op, hvilket slår hårdt ned på F1-låntagerne og skaber frygt blandt obligationsinvestorerne.

Sammen med lektor Johannes Raaballe beskriver han i februarudgaven af tidsskriftet Finans/Invest mekanikken i skrækscenariet således: “En højere kort rente, eksempelvis som følge af et forsvar af fastkurspolitikken, fører til højere tab på realkredittens låntagere. De forventede højere tab på låntagerne indkalkuleres i obligationskurserne og giver derved anledning til endnu højere obligationsrenter.”

Og en valutakrise kan slå hårdt igennem på renterne, viser de historiske erfaringer fra årsskiftet 1992/93. I løbet af et halvt år steg den korte rente med seks procentpoint til 16 procent. Lykkeligvis var afdragsfri F1-lån ikke indført i 1992, men havde de eksisteret, ville ekstraregningen for en boligejer med et lån på 2 millioner kroner være løbet op i 80.000 kroner efter skat.

Og en rentestigning i den størrelsesorden kan kickstarte en negativ spiral på obligationsmarkedet, som gør det vanskeligt for låntagerne at reä nansiere deres F1-lån til en rimelig rente:

“Konsekvensen kan altså blive, at realkreditinstitutterne bringer sig selv, låntagerne og staten i en endnu værre situation, end de danske banker havde bragt sig selv og staten i under bankkrisen i oktober 2008,” lyder den dystre konklusion. I øjeblikket består 64 procent af boligejernes realkreditlån af variabelt forrentede lån, heraf to tredjedele med afdragsfrihed.
[emediate]

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display