Få dobbelt op på børneopsparingen

Den klassiske børneopsparing giver et stabilt, men også forholdsvist lavt afkast. Overvej i stedet at investere pengene i aktier eller obligationer ? i sidste ende er alle løsninger nemlig skattefrie.

  Foto: istockphoto.com  

BANK

De fleste forældre vil gerne lægge penge til side til deres børn, så der er råd til et kørekort eller til et kontant indskud, når de flytter hjemmefra. Tre ud af fire forældrepar sparer på den måde penge op til deres børn.

Langt de fleste af disse forældre benytter sig af den klassiske børneopsparing. Den er kendetegnet ved, at du må indbetale 3.000 kroner om året på en særlig børneopsparingskonto med en fast rente.

Når du opretter kontoen, bestemmer du, om pengene skal komme til udbetaling, når de små fylder 14, 18 eller 21 år. Har du først besluttet dig for det, er kontoen låst i barnets navn: du kan således sætte penge ind, men det er kun barnet, der kan hæve fra kontoen, når pengene bliver givet fri.

Du kan fortsætte med at indsætte 3.000 kroner om året i 12 år, så du i alt når at indsætte 36.000 kroner. Det er loftet. Derefter er det kun rentetilskrivningen, som giver pengene vokseværk.

Afkastet er i den forbindelse skattefrit, men i realiteten giver bankerne ofte kun en rente, som ligger en anelse højere end den gennemsnitlige årlige inflation på to procent. Du skal med andre ord kigge godt efter for at få øje på det ekstra afkast.

En forældet metode

Tidligere kunne de penge, du som forælder eller bedsteforælder satte ind på børneopsparingen, trækkes fra i skat. Den ret forsvandt i 1987. Samme år fastsatte politikerne loftet på de maksimale 3.000 kroner i årlige indbetalinger.

Siden da er der gået over 25 år, men beløbsgrænsen har ikke ændret sig. Det har forbrugerpriserne derimod. Hvis beløbsgrænsen skulle have fulgt prisernes generelle udvikling, burde du som forælder have lov til at indsætte cirka 5.400 kroner.

På trods af det manglende skattefradrag og et forældet beløbsloft er den klassiske børneopsparing stadig populær hos forældre og bedsteforældre ifølge forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea.

”Men hele børneopsparingsområdet er et felt, der fortjener langt mere opmærksomhed, end disse forældre og bedsteforældre normalt skænker det. Når forældre planlægger en tur til udlandet eller ønsker at købe ny bil, sammenligner de priser mellem de forskellige rejseselskaber og spiller bilforhandlerne ud mod hinanden.”

”Det er bare ikke tilfældet, når det kommer til børneopsparingen. Der vælger man ofte den klassiske løsning uden at undersøge, om pengene kunne blive til mange flere, hvis man gjorde tingene lidt anderledes,” siger hun.

Investér børnenes penge

For at illustrere, hvordan du som forælder eller bedsteforælder kan forvalte pengene bedre, har Penge & Privatøkonomi bedt Ann Lehmann Erichsen opstille et regneeksempel, hvor en klassisk børneopsparing bliver sammenlignet med to nyere former for børneopsparinger.

I den ene køber du en portefølje af værdipapirer, der består af 50 procent obligationer og 50 procent aktier, og i den anden investeres pengene udelukkende i aktier.

”Normalt kræver det et større startindskud at vælge aktier eller obligationer. Men i dette tilfælde er der tale om et særligt porteføljeprodukt, som henvender sig til de forældre og bedsteforældre, der normalt ville vælge en klassisk børneopsparing,” siger Nordeas forbrugerøkonom.

Det kendetegnende ved disse investeringsopsparinger er, at du ligesom ved den klassiske børneopsparing indbetaler 3.000 kroner om året. Sådan er beløbsgrænsen fastsat, og du skal stadig binde pengene i en bestemt periode.

Til gengæld er gevinsten ved de mere risikable investeringer stadig skattefri. Forskellen fra det bedste til det dårligste afkast mellem de tre løsninger er ifølge regneeksemplet på næsten 30.000 kroner efter 18 år.

Investerer du pengene i en aktieportefølje, er der flest penge at vinde, men samtidig accepterer du også en større risiko, end hvis pengene bliver investeret i en portefølje, der både tæller aktier og obligationer. Men ifølge Ann Lehmann Erichsen er risikoen stadig ret begrænset, når investeringerne løber over 14-21 år.

Du kan stadig nå det

Har du allerede påbegyndt en klassisk børneopsparing, er det ikke noget problem at få pengene overført til en af disse investeringsporteføljer mod et gebyr. For selv om du som forælder eller bedsteforælder ikke kan hæve de penge, du sætter ind, kan du sagtens forvalte dem – og tiden er ifølge forbrugerøkonomen gunstig.

”Mange erhvervschefer tror nu på en vending i økonomien mod det bedre. Det kunne være en god anledning til at overveje, om ikke børneopsparingspengene burde investeres i værdipapirer.

Som det ser ud nu med vores halvlunkne økonomi, står du til at få et noget større afkast på selv de mest konservative investeringer, end hvis pengene bare står på en klassisk børneopsparingskonto,” siger hun.

Fra Penge & Privatøkonomi, juni 2014

 

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display