Det bør du vide om RKI og andre skyldnerregistre

Experian RKI, tidligere kendt som Riebers, og Debitor Registret er eksempler på såkaldte kreditoplysningsbureauer, hvor dårlige betalere er listet op til skue for registrenes kunder. En sådan liste vil du ikke havne på, for det forringer din kreditværdighed markant.

  Foto: istockphoto.com  

BANK

Både private firmaer og offentlige myndigheder kan registrere dig hos et kreditoplysningsbureau – altså et register for økonomiske skyldnere - hvis de mener, du skylder dem penge, og de har opgivet at inddrive dem selv.

Experian RKI og Debitor Registret er de to største registre i Danmark. Alle registre er privatejede, da der ikke findes et offentligt register herhjemme. Da registrene er privatejede, er de finansieret af kunder, og det er erhvervskunder som f.eks. teleselskaber, der sælger telefoner på kredit.

Du kan ikke registreres mod din vilje

Private kan gøre krav på beløb på minimum 200 kr. og skal have sendt tre skriftlige rykkere til dig, hvoraf det i den sidste skal fremgå, at firmaet vil indberette dig ved manglende betaling.

Er du uenig i, at du skylder penge, meddeler du det til firmaet, og så kan du ikke blive registreret, før der forelægger en retslig afgørelse om, at du er skyldner. 

Særlige regler for banker og lignende

Der gælder særlige regler for virksomheder, der er underlagt Finanstilsynets regler, dvs. banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og i den dur. Disse skal have klaget og have en evt. sag mod dig behandlet i civil- eller fogedretten, før de kan indberette dig til et skyldnerregister.

Hvis en offentlig myndighed vil registrere dig, skal beløbet være på mindst 7500 kr., og der skal gå fire uger, fra du bliver advaret, til du kan blive registreret. Offentlige myndigheder skal i modsætning til andre ikke have en domstols ord for, at du kan skrives i et skyldnerregister.

Det meste af erhvervslivet kan søge i registrene

Alle registrenes kunder, og det vil sige en stor del af erhvervslivet, kan finde ud af, om du er registreret. 

Dine rettigheder

Du finder senest selv ud af det, når du modtager en skriftlig dokumentation på, at du er registreret i RKI – det har du nemlig krav på.

Denne skriftlige erklæring skal du modtage senest fire uger efter registrering, og hvis du er uenig i, at du skylder nogen penge, så kontakt RKI, som så er forpligtet til at fjerne dig, indtil der er placeret et evt. skyldneransvar ved en domstol.

Du har også krav på at få at vide, hvad der er blevet oplyst om dine skyldnerforhold.

Husk dokumentation på krav og lempelser

Sørg altid for at få dokumentation på de krav eller lempelser på krav, som en kreditor måtte give dig. En mundtlig aftale er i ligeså bindende som en skriftlig, men en skriftlig er nemmere at dokumentere, så bed altid om at få krav eller mangel på samme på skrift, f.eks. i en mail.

Du står maksimalt 5 år i regeisteret

For hver sag om manglende betaling kan du stå registreret i op til fem år. Når du og din kreditor til enighed inden, betaler du evt. skyldnerbeløb, eller gør du indsigelser mod betalingskravet, bliver du fjernet inden.

Det er ikke lovligt for virksomheder og myndigheder – eller privatpersoner for den sags skyld – at slå dit navn op i et skyldnerregister. Der skal være et oplagt formål som f.eks.:

  • Hvis du skal have et lån i banken
  • Hvis du skal købe en vare på afbetaling
  • Hvis du skal have udstedt et kreditkort eller betalingskort (f.eks. et dankort)
  • Hvis du har et løbende mellemværende med virksomheden, og du først betaler efter du har modtaget eller brugt ydelsen (f.eks. et telefonabonnement)
  • Hvis du skal ansættes i en særligt betroet stilling. Det kan være som varehuschef eller souschef, men ikke som flaskedreng eller kasseassistent.

 Kilder: dininfo.dk og Datatilsynet

Tags

Anbefalede artikler