Svag kreditkvalitet i hvert andet Top 100-selskab

Forbedringen af kreditkvaliteten i de 100 største børsnoterede selskaber er efter flere års fremgang nu igen gået i stå.

ØKONOMI

Efter flere år med effektiviseringer og et mere gunstigt økonomisk klima er der fortsat er stor gruppe danske selskaber, som hænger i bremserne. Udviklingen er overraskende, fordi hovedparten af dansk erhvervsliv de seneste år har haft fokus på at afvikle banklån og skære ulønsomme aktiviteter fra. Men væksten i samfundet har altså ikke været tilstrækkelig til at trække de svageste kort op af hængedyndet.

Som bekendt blev kreditkvaliteten i en stor del af de børsnoterede selskaber undermineret efter finanskrisen. Helt frem til 2012 skete der år for år en yderligere svækkelse af selskabernes finansielle og indtjeningsmæssige styrke. Men fra 2013 begyndte det langt om længe at gå den anden vej, med en solid forbedring til følge.

Men i forhold til sidste år er situationen altså uændret, viser Økonomisk Ugebrevs årlige Top 100 Kreditrating, som bygger på Edward Altmans anerkendte Z-score for konkursrisiko, der udregnes ud fra en række regnskabsmæssige nøgletal.

Højere risiko for konkurs
Hele 21 af de 100 største børsnoterede selskaber er i direkte i konkursrisiko, og det er to flere end året før. Andre 25 selskaber er i en gråzone med forhøjet konkursrisiko, og det er fem færre end året før. Samlet er næsten halvdelen af de undersøgte selskaber altså i en mere eller mindre alvorlig konkursrisiko.

Altmans Z-score for ikke-finansielle selskaber har historisk kunnet forudse konkurser med stor sandsynlighed et til to år frem i tiden. I beregningen skal der dog tages forbehold for, at den udregnede konkursrisiko baseres på historiske regnskabstal, altså årsrapporterne for 2014, hvor der efterfølgende i det nye år kan være sket ændringer i kapitalstruktur, eksempelvis kapitalforhøjelser, rekonstruktioner og andre positive begivenheder efter regnskabsaflæggelsen.

De beregnede data for Z-scoren er altså et stillbillede af situationen ved aflæggelsen af årsregnskabet, og i mange tilfælde er der sket actions, der har reduceret konkursrisikoen.

Sportsklubber er mest udsat
15 af de 21 selskaber med direkte konkursrisiko lå også i risikozonen forrige år. Med andre ord er der seks ”nye” selskaber i denne gruppe med størst konkursrisiko. Det drejer sig om Glunz & Jensen, Topsil, SSBV-Rovsing, Århus Elite, Brøndby IF og TDC, hvor sidstnævnte kun kommer med i det dårlige selskab på grund af en markant større kortfristet gæld end omsætningsaktiver.

Overordnet domineres bunden af de børsnoterede sportsklubber, som nærmest pr. definition har en dårlig økonomi, herunder løbende underskud på driften og et svagt kapitalgrundlag. Også Parken Sport & Entertainment ligger i gruppen med største konkursrisiko, men i god afstand over de andre sportsklubber. Parken har grundlæggende er relativ fornuftig drift, men til gengæld en stor rentebærende gæld på over 1 mia. kroner.

En stribe mellemstore selskaber, som fortsat ligger i gruppen med største konkursrisiko, har arbejdet sig frem til en bedre kreditrating fra 2013 til 2014. Det drejer sig blandt andet om SAS, Mols-Linjen, Glunz & Jensen og Santa Fe (tidligere ØK), som med fortsat fremgang i år vil rykke ud af den potentielle dumpeklub. Selskaber, der faktisk har gjort det, er rederiet Nordic Shipholding, der nu ligger i den gruppe, vi kalder gråzonen.

Sådan kan du gennemskue konkursrisikoen
Generelt er selskaberne i gruppen med størst konkursrisiko kendetegnet ved en underskudsgivende forretning og et svagt kapitalgrundlag, men i visse tilfælde er der også tale om en god lønsomhed, men betydeligt større kortfristet gæld end omsætningsaktiver.

Enhver trænet regnskabslæser ved, at et selskabs likviditet hurtigt kan blive udfordret, hvis der ikke er likvider eller omsættelige aktiver til at honorere den kortsigtede gæld.

For TDC’s vedkommende er der tale om en speciel case, da selve forretningen er meget stabil med et overskud på over 3 mia. kr. årligt. Til gengæld er den kortfristede gæld vokset voldsomt det seneste år – med ca. 20 mia. kr. TDC har optaget en stribe kortsigtede lån, såkaldte Euro medium Term Notes, hvor der skal tilbagebetales 14 mia. kr. senere på året. Så længe disse lån kan refinansieres, vil der dog ikke være problemer i denne konstruktion.

SAS har forbedret sin kreditrating gennem en kapitalindsprøjtning på 3,5 mia. SEK, som blev anvendt til at nedbringe den rentebærende gæld med næsten samme beløb. Samlet løftede det Z-scoren fra minus 1,1 til minus 0,6, så der er stadig et stykke vej op til den mere komfortable gråzone, der starter ved plus 1,8 i Z-score.?

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display