5 ting, du skal lære dine børn om økonomi

Økonomisk rådgiver Lene Okholm er taget på besøg hos familien Meyer i Lyngby for at klæde 17-årige Sofie på til livet som selvbetaler.

  Foto: istockphoto.com  

ØKONOMI

17-årige Sofie Mathilde Meyer lægger ud med en erkendelse og et stort grin: ”Jeg er ret god til at bruge penge.”

Sofies mor, Anne Meyer, nikker. Sofie tjener 2-3.000 kr. om måneden på arbejde i JYSK efter skoletid. Desuden får hun 500 kr. i tøjpenge af sin far. Hver en krone bruger hun – som mange andre unge mennesker - på tøj, ting, ferier og fornøjelser.

”Hun har faktisk flere penge til sig selv, end jeg har,” siger Anne Meyer og understreger i samme åndedrag, at Sofie er god til at bruge pengene på ting, som hun ønsker sig og ikke bare klatte dem væk på ligegyldigheder.

”Jeg kan bedst lide at bruge penge på noget, som jeg ved, jeg kommer til at bruge i lang tid. Derfor køber jeg hellere lidt, men dyrt. For eksempel fik jeg i julegave gavekort til Magasin, og til udsalget købte jeg Mads Nørgaard-tøj for alle pengene,” fortæller hun.

Fem økonomiske lærer til Sofie og hendes mor
Sofie Mathilde Meyer og hendes mor har sammen med økonomisk rådgiver Lene Okholm fra rådgivningsfirmaet Sund Økonomi sat sig rundt om spisebordet i familiens rækkehus i Kongens Lyngby nord for København. Rådgiveren skal sikre, at den snart 18-årige gymnasieelev får den viden om økonomi, som hun har brug for, før hun om et par år forlader hjemmets trygge arne med alt betalt og flytter ud i eget selvbetaler-liv.

Lene Okholm har en bunke papirer med, der rummer fem vigtige økonomiske lærer, som forældre bør drøfte med deres børn. Hun mener, at alle forældre – også de forældre, der selv er økonomisk ansvarlige og har fornuftige økonomiske værdier - bør ofre krudt og kvalitetstid på at lære deres teenagere at begrænse bankkontoens besøgstider, så de for egen regning kan få råd til både studier og det søde liv – og på længere sigt til bil og egen bolig.

Skab et overblik og læg et budget
Én for én vil Lene Okholm gennemgå de fem lærer med Sofie og Anne Meyer.

De begynder med Sofies aktuelle forbrug, som er top-relevant for den unge kvindes fremtidige økonomi, fortæller Lene Okholm.

Den økonomiske lære nummer 1:

Er at skabe sig et solidt overblik over sit forbrug, og lade det være grundlaget for at lægge et realistisk budget.  

Den økonomisk lære nummer 2:
Læg et budget. ”Det er godt at høre, at du er kvalitetsbevidst, for så er du også opmærksom på, hvad ting koster. Og hvor mange penge, du gerne vil have til forbrug. Jeg går ud fra, at du gerne vil have nogenlunde lige så stort et beløb til dig selv, når du flytter hjemmefra?”, spørger hun Sofie.

Sofie nikker. Og Lene Okholm laver et hurtigt overslag på lommeregneren for at finde ud af, hvordan Sofie kan få det ønske opfyldt.

Regneeksemplet antager, at Sofie studerer og dermed får SU, at hun har en boligudgift på 4.000 kr. (som vil række til en ungdomsbolig eller evt. til en mindre dele-lejlighed), og at hun dertil har faste udgifter til f.eks. transport, telefon og forsikringer. Nu viser lommeregneren, at Sofie skal arbejde mindst 15 timer om ugen, altså to fulde arbejdsdage, ved siden af fuldtidsstudiet, og at hun skal have en timeløn på mindst 110 kr. for at have nogenlunde samme beløb til sig selv, som hun har nu.

Det overrasker egentlig ikke Sofie. Men hun er klar over, at det kan være nødvendigt at skrue ned for arbejdstimerne for at få tid til et studie, og at rådighedsbeløbet simultant går samme vej.

”Jeg vil anbefale jer at lægge et budget ud fra de faktuelle udgifter, som Sofie har nu: telefon, fritidsinteresser etc. Det budget kan I bygge videre på, når hun flytter. I skal også lave et budget over engangsudgifter til flytningen: Indskud, møbler, køkkentøj etc. Mange unge mennesker låner 30.000-40.000 kr. i banken for at få råd til at flytte hjemmefra,” siger rådgiveren.

Mor og datter kigger på hinanden – de har talt om, hvad det koster at ’bo ude’, men ikke om, at der også er en stor engangspost.

Banker vil gerne låne ud til fornuftige unge
Med engangsudgiften peger rådgiveren på Sofies ømme punkt og på: 

Den økonomiske lære nummer 3: 
”Måske kunne du også nå at spare noget op? Dels er det godt, at du vænner dig til ikke at have helt så mange penge til rådighed til bare fornøjelser. Dels er det at have pengene på forhånd altid nummer ét!”

Selv en lille opsparing er værd at tage med, siger hun. Med tiden kan den blive stor og opfylde ønsker. Lige så vigtigt er det, at den modvirker fristelsen til at låne, forklarer rådgiveren og lander dermed midt i:

Den økonomisk lære nummer 4: Hold dig langt væk fra hurtige lån i butikker og på nettet.

”Det kan være tillokkende at købe en iPad til 200 kr. om måneden. Men du kommer til at betale af på den i mange år og ender med at betale det dobbelte af iPad’ens pris,” siger Okholm.

17-årige Sofie smiler ad de hurtige lån og iPad-eksemplet: ”Jeg har set Luxusfælden, så jeg ved, hvor dumt det er. Tænk, at nogen vil købe en iPad på den måde. Den bliver jo hurtig kedelig, fordi der kommer en ny version. Så kan man gå og betale af på den, længe efter at den er forældet,” siger gymnasieeleven.

Den økonomiske rådgiver nikker tilfreds og roser Sofie for fornuft og klarsyn. ”Hvis man virkelig får brug for et lån, så vil bankerne faktisk godt låne ud til unge. Dog helst dem, der opfører sig fornuftigt og ikke har gæld alle vegne,” forklarer hun. 

Forsikringer og licens er ikke kun for voksne
’At opføre sig fornuftigt’ har også en rolle i:

Den femte og sidste økonomiske lære: Den handler om de ting, som man bør have og bør gøre, men som for et ungt menneske i pengenød formentlig synes rimelig ligegyldigt: f.eks. at have forsikringer og betale licens.

”Ulykkes- og indboforsikringer skal du have,” siger Lene Okholm henvendt til Sofie Mathilde Meyer. Henvendt til Sofies mor opfordrer hun til, at forældrene insisterer på, at Sofie prioriterer forsikringer, eller at forældrene selv hjælper til med betalingen.

”Det er alt for dyrt ikke at have en forsikring. Får du stjålet din pc, din telefon og din cykel uden at være forsikret, ja, så er det bare ærgerligt. Så må du selv skaffe pengene for at købe noget nyt. En anden nødvendig post er licens. Så snart du har tv, radio eller computer med netadgang i din bolig, er du forpligtet til at betale licens,” siger rådgiveren, der i samme ombæring bringer pensionsopsparinger i banen.

Sofie, der i mere end to timer denne sene eftermiddag tålmodigt har lyttet, spurgt, forstået og vurderet det hele som ”rimelig overskueligt”, ser en anelse træt på rådgiveren. Pensionsopsparing?

Lene Okholm kommer hurtig den 17-årige gymnasieelev i møde med et afvæbnende smil:

”Jeg vil bare nævne det. Du behøver ikke tage dig af det nu. Men når du rammer de 30 år – eller når du får et arbejde – skal du i gang med at spare op til din alderdom.”

Tags

Anbefalede artikler

Cxense Display