Har vi tabt 10 millioner på renteswaps?

Answer:

Det korte svar er, jo – jeres andelsforening har tabt 10 millioner kroner. Om tabet er realiseret eller ej er uden betydning. Forklaringen i jeres tilfælde om, at det kun er et ’tab på papiret’, ser jeg som et forsøg på at skjule den ubehagelige sandhed.

Thi hvis lånet skal indfries her og nu, koster det markedsværdien af swappen plus lånets restgæld. Selve begrebet renteswap antyder, at det handler om at swappe – altså bytte - en type rente ud med en anden type rente. I praksis foregår det ved, at låntager indgår en aftale med banken om at bytte den variable rente på et lån ud med en fast rente.

Teknisk kan byttearrangementet virke kringlet, men i realiteten adskiller metoden sig ikke fra optagelsen af et almindeligt inkonvertibelt lån. Et inkonvertibelt lån leveres med en fast rente, men kan – i modsætning til at almindeligt fastforrentet realkreditlån - ikke automatisk indløses til kurs 100 inden lånets udløbstid. I stedet afhænger indfrielseskursen af det aktuelle renteniveau. Stiger renten, falder kursen. Dermed kan lånet indfries til en lavere kurs end udbetalingskursen, hvilket giver en gevinst til låntager.

Omvendt gælder det, hvis renten falder. Da det sidste er tilfældet i øjeblikket, har både renteswaps og inkonvertible lån været en skidt forretning for låntagere. I begge tilfælde skylder låntager mere end den oprindelige restgæld og skal derfor betale penge for at komme ud af lånet. Da regnskabet skal give et retvisende billede af foreningens økonomi, skal både gevinster og tab bogføres i regnskabet – uanset, om de er realiserede eller ej.