De seneste 40 år har der været tre 'blå' regeringsperioder på henholdsvis 2, 10 og 10 år. I alle tre perioder var skattetrykket højere, da partierne fra Folketingets højre side forlod magten, end da de tog over. Venstrepolitikeren Poul Hartling tog over i 1973 med et skattetryk på 40,3 og afleverede det på 42,1 procent. Den konservative statsminister Poul Schlüter fik i 1982 fornøjelsen af at lede landet gennem fattig-firserne, og skattetrykket steg i den periode fra 41,6 procent til 48 procent.
Sidste blå periode deles af Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke, som fra 2001 til i dag har rykket skattetrykket fra 48 til 48,2 – dog forventer man, at det falder til 46,5 procent i år. Skattetrykket viser, hvor stor en del af Danmarks BNP skatter, moms, afgifter med videre udgør.
Skattetrykket kan dermed stige, selv om skatteprocenten fastholdes. For eksempel hvis BNP stiger mindre end lønudviklingen. Mens alle de blå perioder har givet stigninger, er billedet mere blandet i de røde perioder. Senest faldt skattetrykket med 0,4 procentpoint under Poul Nyrup Rasmussen.
Skattetrykket er den andel af BNP, som skatter, moms og afgifter mv. udgør. Skattetrykket er steget i perioder med borgerlig (blå) regering.

Kilde: Skatteministeriet. Skattetrykket i 2011 og 2012 er forventede tal.
Hvor meget får du udbetalt om måneden, når du bliver pensionist? Med Penge & Privatøkonomis gratis ...
Tjek både den aktuelle og historiske kurs på alle danske aktier på OMX Copenhagen.
Med Penge & Privatøkonomi får du hver måned masser af råd og vejledning i, hvordan du tjener og sparer flere penge.
Vores årlige bilguide kombinerer i år økonomi med oplevet kvalitet. Dermed kan du købe din næste bil med både ...
Med denne beregner kan du sammenligne dine indkomster med andres i samme landsdel og aldersgruppe.
Hvor dyr er din kommune? Sammenlign skatteprocenter, kvadratmeterpriser og daginstitutions-takster m.m. i alle ...