Fristende sort arbejde

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 7, 2011. Af John Albertsen og Claus KaaberDato: 21.6.2011

Skatteunddragelse har formentlig været en overvejelse lige siden de tidligste egyptiske faraoer for alvor udviklede et decideret indkrævningssystem. Og mon ikke en eller to af Skats mest ihærdige funktionærer indimellem drømmer sig tilbage til datidens metoder?

Dengang måtte de, der ikke kunne skjule sig for styrets opkrævere, slide med tunge sten i den bagende varme, hvis lommerne var tomme.

I dagens Danmark står det så slapt til med pisken, at vi ifølge Rockwool Fondens Forskningsenhed arbejder sort, for hvad der ville svare til cirka 49 milliarder kroner hvert år, hvis det vel at mærke var med regning. Denne hypotetiske skatteindtægt kunne finansiere et par nye supersygehuse.

Beløbets svimlende størrelse er næppe tilfældigt. Danmark ligger højt i sammenligninger af skattetryk i Europa.

Så selv om de fleste af os kan blive enige om, at sort arbejde er amoralsk og samfundsskadeligt, er det sjældent en af de forseelser, der skaber skarp fordømmelse på den anden side af nabohækken.

Men der eksisterer faktisk masser af muligheder for, at vi kan hjælpe hinanden uden at kriminalisere os selv. Der må bare ikke være betaling, gaver eller aftaler om bytteydelser mellem parterne.

"Det er ikke sort arbejde at klippe naboens hæk, låne standardværktøj eller lufte vennernes hund. Så længe vennetjenesterne er forholdsvis ydmyge og ikke resulterer i nogen former for betaling eller bytteydelser, er de fuldt ud lovlige. Der kan dog opstå en skattepligt hos modtageren af vennetjenesten, hvis værdien af tjenesten er tilstrækkeligt stor. Dette værdiloft er imidlertid en vurdering fra sag til sag. Et decideret grænsebeløb eksisterer ikke i skatteloven," forklarer afdelingsleder Lisbet Hedelund fra Skat.

Halv pris og dobbelt fortjeneste

Trods vennetjeneste-hullet er sort arbejde udbredt i stort set alle fag i Danmark. Lige fra håndværkere til djøffere. I en 2010-undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed fortalte omkring halvdelen af 2.200 tilfældigt udvalgte danskere, at de havde fået udført sort arbejde det seneste år. Yderligere 28 procent indrømmede, at de er villige til at købe sort arbejde, selv om de ikke havde gjort det for nylig.

Danskerne kan altså sagtens se den økonomiske fidus i at bryde loven.

Læs også: Det koster koster sort arbejde

Den pengemæssige gevinst for købere af sort arbejde ligger i, at du slipper for at betale en normal timeløn, der tager højde for skat, moms og eventuelle afskrivninger på aktiver som udstyr og maskiner. Det gør det typisk muligt at hyre en håndværker, mekaniker eller tjener til 150-160 kroner pr. time. Med moms og kvittering ville regningen lyde på cirka 300-350 kroner pr. time.

Som udøver af sort arbejde ligger fortjenesten primært i at unddrage statskassen for moms og ikke mindst dens del af den skattepligtige lønindkomst, tjansen ville have genereret, hvis alt var foregået ifølge loven.

En lovlig timeløn på 350 kroner inklusiv moms vil således give en skattepligtig timeløn på 280 kroner, når momsen er trukket fra. Det giver en timeløn efter skat på 126 kroner, hvis udøveren betaler topskat, mens den sorte takst er på 150-160 kroner. Altså halv pris til køberen og en større end vanlig fortjeneste til udøveren.

Fælles for begge parter er, at ingen informerer Skat om, at der er foregået et stykke arbejde mod betaling eller en byttetjeneste. Men det har udøveren, ifølge Lisbet Hedelund fra Skat, altid pligt til.

Hvis arbejdet er hvidt, og køberen benytter den nye BoligJobPlan og trækker de 350 kr. fra i skat som ligningsmæssigt fradrag (ca. 35 procent), kommer timelønnen for køberen ned på 227 kr. - altså stadig pænt over sort-arbejde prisen.