Fri avis skal være tvungen

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 6, 2011. Af Søren VerupDato: 24.5.2011

Fri avis er et af de mest udbredte goder blandt almindeligt ansatte funktionærer. Det fremgår ofte af ansættelseskontrakten, at medarbejderen er forpligtet til at være orienteret om nyheder, der har indflydelse på de arbejdsopgaver, der skal løses.

Men et er, hvad lønmodtageren og arbejdsgiveren i fællesskab kan blive enige om, og et andet er, hvad Skat lægger til grund for deres vurdering. Skattevæsenet skelner skarpt imellem, om avisen er stillet til rådighed af hensyn til arbejdsgiveren, eller om avisen overvejende er stillet til rådighed af hensyn til den ansatte og dermed er et regulært gode på lige fod med løn.

Gode til nul kroner

Lad os lige tage det sidste først. Betaler din arbejdsgiver for en daglig avis, der ikke kan eller er begrundet i forhold til udførelsen af dit arbejde, sidestilles værdien med løn, og værdien af årsabonnementet er dermed skattepligtig som personlig indkomst. Men hvis husstanden allerede modtager en anden daglig avis, så sættes værdien af nummer to avis til nul, da den ansatte jo ikke har et sparet privatforbrug.

Det betyder, at hvis du for egne penge abonnerer på en daglig avis, eller din ægtefælle modtager en avis fra sin arbejdsgiver – der enten er arbejdsbegrundet eller ej – kan du aftale fri avis med din arbejdsgiver uden at blive beskattet.

Grænse på 5.500 kroner

Det er en konkret vurdering, om avisen er et gode, der erstatter løn, eller om den er stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse. En arbejdsbegrundet avis vil sige, at arbejdsgiveren har et naturligt krav til medarbejderen om, at vedkommende skal være bredt orienteret om samfundet for at kunne udføre sit arbejde tilfredsstillende. Det vil ofte være tilfældet for akademiske medarbejdere, rådgivere, sælgere og lignende.

Skat skelner som sådan ikke mellem, om det er Dagbladet Børsen eller Information. Er der tale om en daglig avis, og den er arbejdsbegrundet, er avisen skattefri – dog kun inden for bagatelgrænsen på 5.500 kroner årligt.

Denne bagatelgrænse virker på den måde, at hvis bare den overskrides med 1 krone, så bliver lønmodtageren skattepligtig af 5.501 kroner. Igen er det afgørende, om husstanden modtager flere daglige aviser. Gør den det, er avisens værdi nul kroner. Det er skatteyderen, der har indberetningspligten i forhold til Skat.