Ugifte samlevende

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 12, 2006. Af Jacob Laurence PetersenDato: 30.11.2006

På afstand ligner det til forveksling rettigheder, som ellers kun gifte par nyder godt af. Men det er vigtigt at understrege, at der også fremover vil være en forskel rent arvemæssigt mellem ugifte og gifte par. Arveretten for ugifte indtræder således ikke automatisk. De skal først opfylde en række betingelser, som gør, at fx unge par, der lige er flyttet sammen, ikke behøver at frygte for en gensidig arveret. At arve sin samlever bliver kun noget for voksne. Det vil sige par, som har boet sammen i de sidste to år, før den ene falder bort, og som venter, har eller har haft et barn sammen - skifteretten kan give dispensation for homoseksuelle par.

Hvis man er gift til anden side eller er i uskiftet bo, når samleveren falder bort, får man heller ikke arveret. At træde ind i de voksnes rækker kræver således, at man opfylder en række krav. Men gør man det, får man så til gengæld også retten til at arve en fjerdedel af sin samlevers formue. Det er godt nok kun halvdelen af, hvad ægtefæller får, men Finn Taksøe-Jensen er ikke desto mindre sikker på, at pengene vil blive godt modtaget.

"Det vil rette op på den udbredte misforståelse, der hersker i dag om, at ugifte har en arveret til hinanden," siger han. Og det mener han gælder, selv om der ikke vil være tale om en tvangsarveret. Ved testamente kan arveretten således annulleres, og den falder automatisk bort, hvis parterne ophæver samlivet. I så fald genindtræder arveretten alene, når samleverne på ny opfylder betingelsen om to års samliv og har, har haft eller venter et fællesbarn.

En verdensnyhed

Ud over at tildele samlevende en arveret giver den nye arvelov mulighed for at lave et udvidet samlevertestamente. Konstruktionen er en verdensnyhed og tillader, at samlevende arver hinanden og arves, som om de var ægtefæller. Eksempelvis kan den efterladte samlever få en fortrinsret til at vælge sine favoritgenstande blandt det, afdøde efterlader sig, og ret til at arve op til 500.000 kroner, uanset om det betyder, at afdødes livsarvinger ikke får noget.

Det er dog forkert at tro, at samlevertestamentet reducerer ægteskabet til en ceremoniel instans. Testamentet har også sine begrænsninger. At være i uskiftet bo vil stadig være forbeholdt ægtefæller på samme måde som retten til at tage ting, der er vurderet til mere, end man har krav på, så længe man bare kompenserer de øvrige arvinger (en udtagelsesret). Desuden kræver et udvidet samlevertestamente, at man opfylder en række betingelser.

Samlevende skal kunne indgå ægteskab eller registreret partnerskab. Det udelukker søskende og andre personer, der er beslægtet i op- og nedstigende linje. Men ikke personer, der er i uskiftet bo. Herudover skal parterne de sidste to år inden dødsfaldet have levet sammen på fælles bopæl og enten vente, have eller have haft et fælles barn eller have levet sammen i et ægteskabslignende forhold, fx ved fælles folkeregisteradresse, økonomi og husholdning.

Kravene skal være opfyldt på oprettelsestidspunktet og ikke på dødstidspunktet. I øvrigt kan det udvidede samlevertestamente altid tilbagekaldes, hvilket automatisk sker, hvis parternes samliv ophører. Samlet set betyder de forskellige betingelser, at forskellen mellem at være gift og ugift i fremtiden bliver udvisket en del.