Nyt styrkeforhold i arveloven

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 12, 2006. Af Jacob Laurence PetersenDato: 30.11.2006

Det sker på baggrund af reglerne i arveloven, der i sin eksisterende form er fra 1963. Meget er dog sket siden de glade tressere. Vores familieforhold og samlivsmønstre har ændret sig meget. I dag bliver vi skilt, lever papirløst sammen og bor med dine og mine børn. Det tager den eksisterende arvelov på flere områder ikke hensyn til.

Det sker ofte, at huset ufrivilligt må sælges, for at stedbørn kan få deres arv, at en ugift samlever må se sig fuldstændig forbigået, når partneren dør, og at børn arver uforholdsvis meget ved den første parts død. Nu er en ny arvelov på vej, som ved en enstemmig betænkning foreslår at modernisere reglerne og sikre, at ægtefæller og ugifte par får styrket deres arveretlige stilling. Det kommer i første række til at ske på bekostning af børnene.

"De må i overensstemmelse med en udbredt holdning i samfundet i højere grad klare sig selv," siger Finn Taksøe-Jensen, som er professor, dr.jur. med speciale i arve- og generationsskifteret, og som har været hovedmand i arbejdet med at forberede og opbygge den nye arvelov.

Ændrede styrkeforhold

Der bliver dog ikke indført amerikanske tilstande, hvor børn helt kan fratages deres arveret, men i fremtiden er de kun sikret halvt så meget som i dag. Det forbedrer blandt andet muligheden for, at ægtefæller eller partnere har råd til at blive boende, når de bliver alene. Samtidig bliver der indført en række nyskabelser. Ugifte får en legal arveret til hinanden, og det bliver muligt at opnå arvehenstand også i forhold til selv de mest fjendtlige stedbørn i op til 10 år. Det kan man ikke i dag.

Hensigten med den nye lov er således at imødekomme mange af de krav, som i dag kun delvist kan indfris ved at oprette testamente. Sådan har vi gjort I det følgende kan du læse meget mere om den nye arvelov og se konsekvenserne af den. Vi viser blandt andet, hvordan du kan bruge loven til din fordel, og illustrerer med en lang række eksempler, hvor stor forskel der også i fremtiden vil være på, om du opretter testamente eller ej. I alle eksemplerne tager vi udgangspunkt i, at den længstlevende ingen formue har, at gifte par har formuefællesskab, og at afdøde efterlader sig en formue på 2 mio. kroner, som skal fordeles blandt arvingerne.