Selv om det ofte giver problemer, så er længstlevende ægtefæller fx ikke beskyttet mod stedbørns arveret. Det gør den nye arvelov op med på flere punkter. Således får den bedre halvdel styrket sin retsstilling ved altid at få ret til at udtage op til 500.000 kroner af førstafdøde ægtefælles formue og krav på at arve mere: halvdelen af sin ægtefælles formue mod kun en tredjedel i dag. Samtidig bliver tvangsarven til livsarvinger reduceret, dvs. arven til børn og børnebørn. Den kan ved testamente beskæres til en fjerdedel af barnets arvelod fra en halvpart i dag.
Det betyder, at hvis et ægtepar, hvor den ene har et særbarn, tilsammen har en formue på 2,4 mio. kroner, får den efterladte uden særbarn først 1,2 mio. kroner (forudsat formuefællesskab) som sin boslod, dvs. som sin del af formuen, uafhængigt af arv. Herefter arver ægtefællen jf. de nye regler halvdelen af de resterende 1,2 mio. kroner, dvs. 600.000 kroner. Tilbage er 600.000 kroner. Det er barnets arvelod, dvs. den arv, som barnet vil få, hvis der ikke er oprettet testamente.
Tidligere var barnets tvangsarv halvdelen af denne arvelod. Nu er tvangsarven reduceret til en fjerdedel, altså 150.000 kroner. Dvs. at særbarnets arv ved et testamente kan reduceres til blot 150.000 kroner ud af den oprindelige formue på 2,4 mio. kroner, altså blot en 1/16. Resten kan ægtefællen stikke i lommerne, hvilket svarer til 2,25 mio. kroner. Ægtefællen vil altså kunne få 15/16 af den samlede formue.
Som reglerne er i dag, skal ægtefæller have samtykke fra førstafdødes særbørn til uskiftet bo med hele fællesformuen. Det kan særbørn afslå og i stedet kræve at få deres arv udbetalt med det samme. Det gælder, uanset om længstlevende har penge nok til at udrede arven eller ej. Et lignende krav kan fællesbørn i øvrigt også stille, hvis den længstlevende ønsker at gifte sig igen. Men sådan skal det ikke være fremover. Den nye arvelov har til hensigt at forhindre, at den længstlevende skal forlade hus og hjem for at have penge til at realisere børns arv.
For ægtefæller med formuefællesskab og uden testamente får den længstlevende nu styrket sin retsstilling. Det får dog ikke den store betydning i forhold til egne børn. De må i første omgang acceptere uskiftet bo.
Med den nye arvelov får særbørn mindre, og hvis parret med formuefællesskab samtidig opretter testamente, får de meget mindre. Det kan komme den efterlevende ægtefælle til gode.
...OG MANDEN ET BARN FRA TIDLIGERE
Ægtefæller har ret til uskiftet bo med fællesbørn, men ikke med særbørn. Med den nye arvelov får ægtefællen ret til arvehenstand. Dermed må særbørn vente i op til 10 år, før de kan få deres arv fra afdøde. Inden da kan de få et pantebrev på deres arv, som de kan stille til sikkerhed for fx et banklån. Tallene viser, hvor meget børnenes arv kan reduceres til fordel for den efterladte kone, hvis der er skrevet testamente.
Den nye lov ventes at træde i kraft om godt et år, men allerede nu kan du tage højde for den.
Det forventes, at den nye arvelov bliver vedtaget i denne folketingssamling, dvs. inden juni 2007. Og den antages at træde i kraft 1. januar 2008. Her ved er forudsat, at lovforslaget vedtages uændret af Folketinget.
Det er allerede nu muligt at disponere ud fra den nye lov, fx ved testamente. Det får dog kun retsvirkning ved dødsfald, der indtræd er, efter den nye lov er trådt i kraft. Når den nye arvelov træder i kraft, vil den omfatte alle. Det sker dog ikke med tilbagevirkende kraft. De nuværende regler kommer der for til at have virkning mange år frem, fx i forhold til uskiftede boer.
For barnløse ægtefæller med formuefællesskab får den nye arvelov ingen betydning, når der ikke er oprettet testamente.
Hvor meget får du udbetalt om måneden, når du bliver pensionist? Med Penge & Privatøkonomis gratis ...
Tjek både den aktuelle og historiske kurs på alle danske aktier på OMX Copenhagen.
Med Penge & Privatøkonomi får du hver måned masser af råd og vejledning i, hvordan du tjener og sparer flere penge.
Vores årlige bilguide kombinerer i år økonomi med oplevet kvalitet. Dermed kan du købe din næste bil med både ...
Med denne beregner kan du sammenligne dine indkomster med andres i samme landsdel og aldersgruppe.
Hvor dyr er din kommune? Sammenlign skatteprocenter, kvadratmeterpriser og daginstitutions-takster m.m. i alle ...