Udligningsskat skaber problemer

Af Søren VerupDato: 13.2.2009

•  
•  

Skattereform:

Skattekommissionens forslag til en skattereform lægger op til en skattefælde af store dimensioner. Det er udligningsskatten for pensionsudbetalinger over 284.000 kroner om året, der er problemet.

Logikken bag er sober nok: Tidligere tiders store indbetalinger med en fradragsværdi på 59 procent skal beskattes med tilsvarende 59 procent, hvis pensionsudbetalingen er stor.

Begrænser pensionsformuer
Men et er at retfærdighedsbeskatte tidligere tiders store indbetalinger. Udligningsskatten rammer også fremtidige indbetalinger med en fradragsværdi på kun 50 procent. Med andre ord, så betyder udligningsskatten, at pensionsopsparere vil gøre alt, hvad de kan for ikke at skabe så store formuer, at de skal betale brandskatten på 9 procent.

Men problemet er, at langt de fleste pensionsopsparere ikke har fuld frihed til at tilrettelægge deres pensionsopsparing. Næsten alle på arbejdsmarkedet har en pensionsaftale med sin arbejdsgiver. Den er bestemt af virksomheden generelt eller er aftalt i en overenskomst. Den omfatter alle ansatte uanset alder og indkomst.

Urimeligt
Man kan forestille sig en flittig pensionsopsparer, der som 58-årig regner ud, at hans pensionsopsparing nu er så stor, at hvis han fortsætter med at spare op, så vil han selv med et beskedent obligationsafkast betale udligningsskat, når han om syv år går på pension.

Han vil derfor gerne stoppe sin indbetaling. Med det må han ikke, for det tillader firmaets pensionsvilkår ikke. Han er dermed tvunget til se, hvordan hver krone han selv og arbejdsgiveren indsætter på pensionsordningen vil blive brandbeskattet med ekstra 9 procent.

Løsning
Det kan nemt løses, nemlig ved at tillade, at lønmodtageren kan råde over både arbejdsgiverens og lønmodtagerens pensionsbidrag, hvis pensionsordningen er af en vis størrelse og tiden frem til pensionstidspunktet er for eksempel mindre end 10 år. Det vil give friheden tilbage til lønmodtageren, der så vil få flere penge udbetalt og derefter kan spare op i frie midler i stedet - eller bruge pengene.