I de afsluttende forhandlinger om skattereformen fra 2010 fik Dansk Folkeparti justeret regeringens skatteudspil, så topskatteprocent på 15 procent fastholdes, mens bundskatten nedsættes med 1,5 procentpoint. Regeringens udspil var 0,5 procent.
Til gengæld hæves topskattegrænsen fra 377.391 kr. i 2009 (før AM-bidrag) til 423.804 kr. i 2010, hvilket indebærer, at 350.000 personer slipper for at betale topskat.
Alt i alt sænkes marginalskatterne for de højeste indkomster med knap 7 procent (inklusiv AM-bidraget) - fra 62,9 procent nu til 56 procent i 2010.
Ifølge Finansministeriet indebærer reformen, at skatten på arbejde samlet set lettes med ca. 23 mia. kr. i 2010.
Finansministeriet forudser desuden, at skattereformen alt i alt vil øge arbejdsudbuddet med 19.300 personer.
| Hovedelementerne i reformen: |
|---|
|
- Topskatteprocenten fastholdes på 15 procent, men indtægtsgrænsen for hvornår denne skat skat betales hæves fra 347.200 i 2009 til 389.900 i 2010 (efter AM-bidraget på 8 procent). Før betaling af AM-bidraget er grænserne 377.391 kr. i 2009 og 423.804 kr. i 2010. Ifølge Finansministeriet betyder det, at 350.000 skatteydere slipper for at betale topskat - fra knap 940.000 personer til knap 590.000 personer. - Mellemskatten på 6 pct. afskaffes. Omkring 620.000 skatteydere med en indkomst på over 352.000 kr. betaler i 2009 mellemskat. - Bundskatten nedsættes med 1,5 pct. enheder til 3,76 i 2010, hvilket svarer til en skattenedsættelse på ca. 14 mia. kr. Bundskatten beregnes af den personlige indkomst (efter arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag)) + positiv nettokapitalindkomst, hvis denne er højere end personfradraget, der også i 2010 er på 42.900 kr. (for personer på 18 år eller mere). Skattenedsættelsen kommer alle til gode - også pensionister, dagpengemodtagere mv. - Værdien af rentefradraget fastholdes uændret med et ligningsmæssigt fradrag på ca. 33,5 procent for familier med renteudgifter under 100.000 kr. (50.000 for enlige). For renteudgifter over disse beløb reduceres rentefradraget gradvist fra 2012 til 2019 til ca. 25,5 procent. Der indføres samtidig en særlig kompensationsordning for familier med store fradrag i forhold til indkomsten. - Beskæftigelsesfradraget fastholdes i 2010 på det nuværende niveau: 4,25 procent af indkomsten, maksimalt 13.600 kr. - Pensionstillægget forhøjes med 2.000 kr. årligt. - Det eksisterende tillæg til befordringsfradraget for personer med lavere indkomster forhøjes. Grænsen for den daglige befordring, der udløser den høje sats, øges ligeledes. Den særlig høje sats for daglig befordring over 100 km fra udkantskommuner videreføres til 2018. - Der indføres en "grøn check" på 1.300 kr. som et fast, nominelt årligt beløb til personer, der er fyldt 18 år, og 300 kr. pr. barn. Dog maksimalt 2 børn. Den grønne check indkomstaftrappes. Checken kompenserer for de højere grønne afgifter, som husholdningerne skal betale. - Der indføres et loft over fradrag for indbetalinger på ratepension på 100.000 kr. - Det bliver muligt, at få udbetalt midler fra Den Særlige Pensionsopsparing (SP-ordningen) fra 1. juni 2009 til 31. december 2009. - Der oprettes i 2009 en pulje på 1,5 mia. kr. til renovering af helårsbeboelse. - Færre særregler og mindre støtte til erhvervslivet. - De grønne afgifter sættes i vejret. |
Sådan finansieres reformen
I de første år vil skattereformen pumpe adskillige flere mia. kr. ud til privat forbrug (og/eller opsparing), end der kommer ind gennem nye afgifter mv. Simpelthen for på den måde at sætte skub i økonomien. Først på længere sigt er reformen fuldt finansieret.
I 2010 er der skattelettelser (lavere mellem- og topskat, lavere bundskat mv.) for i alt 29,5 mia. kr., mens der kun kræves 15,4 mia. flere kroner op i grønne afgifter, multimedieskat mv. Den finanspolitiske lempelse er derfor 14,1 mia. kr. i dette år.
De følgende år falder de samlede lempelser (Se provenuvirkning af skattereformen - pdf)
Koch: Det er ikke nok
Formanden for Skattekommissionen, den tidligere socialdemokratiske skatteminister Carsten Koch, sagde søndag ifølge Ritzau, at regeringens og Dansk Folkepartis skattereform ikke løser det danske samfunds forestående problemer med manglende arbejdskraft og stigende offentlige udgifter.
"Det er vel, hvad der politisk kunne lade sig gøre, og det bringer os da et skridt videre. Men jeg havde gerne set, at man kunne komme længere," siger Carsten Koch til Ritzau.
Beregn hvad reformen betyder for din privatøkonomi
Med denne beregner kan du sammenligne dine indkomster med andres i samme landsdel og aldersgruppe.
Penge & Privatøkonomis store analyse af totaløkonomien i 523 nye biler vender op og ned på, hvad der er dyrt og ...
Hvor meget får du udbetalt om måneden, når du bliver pensionist? Med Penge & Privatøkonomis gratis ...
Tjek både den aktuelle og historiske kurs på alle danske aktier på OMX Copenhagen.
Med Penge & Privatøkonomi får du hver måned masser af råd og vejledning i, hvordan du tjener og sparer flere penge.
Følg Danmarks bedste privatøkonomiske eksperter her, hvor de blogger om skat, privatøkonomi, bolig, karriere og ...