Sænk skatten sammen med chefen

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 7, 2007. Af Søren VerupDato: 18.6.2007

Udskyd en del af din løn i 5 år og få en stor gave af skattevæsenet. Det er pointen bag de mere og mere populære medarbejderobligationer, som er i hastig vækst blandt landets store og små virksomheder.

I Jyske Bank, Lundbeck og Sydbank har de eksempelvis indset den oplagte fordel, og tusindvis af andre virksomheder følger efter. Skattecenter Maribo, der administrerer ordningen på landsplan, registrerede sidste år mere end 8.000 nye aftaler og beretter om fortsat stærkt stigende interesse.

Medarbejderobligationer er en fordelagtig opsparing

Ordningen med medarbejderobligationer er baseret på, at arbejdsgiveren tilbyder ordningen til samtlige ansatte. Alle typer af virksomheder kan oprette ordningen, lige fra små personligt ejede enmandsvirksomheder over tandlæger, butiksejere, produktions- handels- og servicevirksomheder til offentlige arbejdergivere som kommuner, regioner og staten.

Det er arbejdsgiveren, der beslutter, hvorvidt medarbejderne skal tilbydes medarbejderobligationer, og de medarbejdere, der tilmelder sig ordningen, indgår en aftale om hver måned i løbet af et kalenderår at få trukket op til 9,09 procent (1/11) af lønnen før skat. Det vil sige efter den såkaldte bruttolønsordning.

Pengene opsamles ved årets udgang i en såkaldt medarbejderobligation, hvor der dog trækkes en afgift på 45 procent efter et bundfradrag på 4.900 kroner per medarbejder (2007-sats).

Obligationen båndlægges i et pengeinstitut i mindst fem hele kalenderår. Hvis der indbetales til ordningen i 2007, så kan pengene altså tidligst blive udbetalt i januar 2013. Udbetalingen efter mindst 5 år sker uden beskatning, da der allerede er betalt en særlig afgift ved oprettelsen af obligationen. Konstruktionen betyder, at lønmodtagere med topskat kan bytte 1/11 af årslønnen ud med en medarbejderobligation. Ved at vente 5 år bliver pengene (minus afgiften) udbetalt uden yderligere beskatning.

I stedet for at betale cirka 63 procent i marginalskat, så ender skatten altså på cirka det halve eller endnu lavere, når forrentning af pengene, afgiften og bundfradraget inddrages i regnestykket.

Det svarer nogenlunde til summen af den gennemsnitlige kommuneskat, kirkeskat samt sundhedsbidraget. Så hvis din arbejdsgiver vil, så kan beskatningen af en pæn del af din løn reduceres til det halve - og chefen må også gerne deltage i ordningen.

Bedst ved topskat

For lønmodtagere, der er så langt over topskattegrænsen, at hele indbetalingen til medarbejderobligationen kan rummes heri, er der en klar fordel, da fradraget til obligationen både sker i arbejdsmarkeds-bidraget på 8 procent og i topskatten.

Dermed undgås en effektiv beskatning på cirka 63 procent af en del af lønnen mod i stedet at betale afgiften på 45 procent efter bundfradrag. Bundfradraget medvirker dog til, at også skatteydere, der betaler mellemskat eller sågar kun bundskat af deres indkomst, har en klar og entydig fordel.

VORES FIKTIVE MEDARBEJDER

LØN: 600.000 kr. om året

HERAF INDBETALT TIL OBLIGATIONER: 9,09% af lønnen = 54.540 kroner om året

SKATTEFORHOLD: Medarbejderen skulle betale topskat af de 54.540 kroner, hvis han fik dem som en normal del af sin løn.

MEDARBEJDERENS REGNSKAB
Da de 54.540 kr. af lønnen går til medarbejderobligationer, kan man betragte det som mistet løn i dag. Efter skat er tabet 20.184 kr. Til gengæld får medarbejderen om 5 år udbetalt 40.386 kr. netto fra obligationerne.

ARBEJDSGIVERS REGNSKAB
Når medarbejderen indbetaler de 54.540 kr. til en medarbejderobligation, svarer det til, at arbejdsgiveren låner pengene af medarbejderen. Efter 5 år skal de betales tilbage.
En del af pengene skal betales i afgift til skattevæsenet, når obligationen bliver oprettet.

SKATS REGNSKAB
Da medarbejderen får mindre af sin løn nu, går Skat glip af en skattebetaling. Til gengæld bliver der betalt afgift på obligationen. Skat får dog alt i alt 20.208 kr. mindre i kassen, hvilket svarer til medarbejderens gevinst.