Fordel din arv optimalt

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 7, 2008. Af Jacob Laurence PetersenDato: 25.8.2008

Sidste år blev hele verden vidne til en historie af den besynderlige slags. Nummer 369 på Forbes liste over verdens rigeste, Leona Helmsley, faldt bort. Og det gav anledning til sorg i mere end en forstand. I hendes testamente donerede hun 12 millioner dollars til sin otteårige malteserhund, samtidig med at hun gjorde flere familiemedlemmer arveløse.

Nu er det selvfølgelig en historie fra USA, og den trækker nok mere på smilebåndet end noget andet. Men den viser i en nøddeskal, hvor afgørende det kan være, om der er oprettet testamente eller ej. Det samme gør sig gældende i Danmark, og særligt nu, hvor vi har fået en ny arvelov. Ikke fordi vi har fået amerikanske tilstande, men fordi loven både stiller gamle testamenter i et nyt lys og ændrer kraftigt på, hvordan du kan forvalte din formue post mortem

Afspejler et moderne samfund
Umiddelbart er alt ved det gamle. Når forældrene dør, arver børnene det hele. Men graver du bare ét spadestik dybere ned i lovteksten i den nye arvelov, finder du væsentlige ændringer i forhold til den gamle lov.

Tidligere arvede børnene to tredjedele, og ægtefællen fik en tredjedel af afdødes formue. Men med den nye lov er ægtefæller blevet tilgodeset på bekostning af børnene. De er blevet ligestillede, så børnene tilsammen arver den ene halvdel og ægtefællen den anden halvdel.

Ændringen beror på den måde, som samfundet har udviklet sig på. I dag er det blevet normalt at blive skilt og etablere ny familie. Men det har arveloven ikke taget højde for i mange år. Børns store krav på arv har gjort det svært at danne nye familiekonstellationer, uden at længstlevende har måttet gå fra hus og hjem for at have penge nok til at afregne med børnene. Men det problem gør den nye arvelov meget for at imødekomme. Og især, hvis der bliver oprettet testamente.

Nu kan børns arv i yderste konsekvens begrænses til kun en fjerdedel af barnets arvelod. På den ene side er det dårlig nyt for børnene, men på den anden side afspejler reglerne en opfattelse af, at forældre ikke har som mål at spinke og spare for at aflevere så meget som muligt til næste generation. Den holdning er der også mange børn, der deler.