Ægtefæller vinder - børn taber

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 8, 2007. Af Jacob Laurence PetersenDato: 8.1.2008

Den 1. januar 2008 trådte en ny arvelov i kraft, og allerede nu tegner der sig et
billede af vinderne og taberne: Ægtefæller bliver tilgodeset på bekostning af børnene.

Det skyldes, at den nye lov omfordeler arvelodderne. Mens en ægtefælle i dag arver en tredjedel af afdødes formue, vil det fra årsskiftet være halvdelen. Den anden halvdel vil børnene få mod to tredjedele i dag.

Herudover får ægtefæller forhøjet grænsen for, hvor meget de på forhånd må tage ud af efterladtes dødsbo. I 2008 vil de første 600.000 kroner være øremærket ægtefællen mod kun 210.000 kroner i dag.

På et punkt bliver ægtefællen stillet dårligere i den nye arvelov. Fremover skal forsikringer og pensioner medregnes, når ægtefællens arv skal gøres op. Det sker ikke i dag, hvor de bliver holdt adskilt fra den øvrige del af afdødes formue.

Større råderum

Den nye arvelov lægger også op til, at man kan råde mere frit over sin formue. Det bliver i højere grad muligt at forskelsbehandle mellem den længstlevende ægtefælle og børn.

Der vil ikke blive indført amerikanske tilstande, hvor arvinger kan gøres arveløse. Men retten til arv bliver sat ned. Således vil arvelader via testamentet frit kunne fordele over 75 procent af sin formue mod kun 50 procent i dag. Det giver mulighed for at favorisere ægtefællen eller børnene med op til 87,5 procent af den efterladte formue.

Gennem testamentet vil afdøde også kunne lægge låg på, hvor meget et barn skal arve. Hvis der er tale om et stort bo, kan grænsen sættes ved 1 million
kroner. Det vil gøre det meget lettere at gennemføre et generationsskifte
af en større virksomhed.