Ryd op og skab overblik

Det er på tide, at du får ryddet op i dine pensionsordninger og skabt overblik, så du er toptunet til de nye pensionsregler næste år.

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 12, 2009. Af Søren VerupDato: 17.11.2009

Pensionskommentar:

Har du ikke allerede gjort det, så er det på høje tid at få det gjort. Og her taler jeg ikke om julegaveindkøb, men om at få styr på dine pensionsopsparinger, få ryddet op, lagt sammen og optimeret. Første skridt er at få overblik. Inden du finder alle papirerne frem, skal du benytte dig af den simple adgang til overblik, som opnås via webtjenesten Pensionsinfo.dk. Log dig på via digital signatur eller netbank- id, og print en oversigt ud. Der er ganske få pensionsselskaber, der ikke er med.

De fire bunker

For langt de fleste falder pensionsopsparingen i fire afgrænsede bunker:

  1. Pensionsordning tilknyttet dit arbejde.
  2. Private ordninger i din bank/pensionsselskab.
  3. Firmapensioner fra tidligere arbejdsgivere.
  4. Offentlige pensioner, ATP, LD, SP og folkepension.


Du kan ikke gøre noget ved punkt 4 ud over at hæve din SP-ordning inden årsskiftet og i det mindste sætte pengene ind på en anden pensionsordning, hvis du ikke vil nedbringe gæld eller forbruge pengene. Punkt 3 er, hvor du skal sætte ind og få ryddet op, men der bevæger vi os også ind i en jungle. Hvis du har skiftet job et par gange, vil du ofte have nogle gamle, hvilende ordninger i andre pensionsselskaber end den, du aktuelt indbetaler på via din nuværende arbejdsgiver.

Hovedreglen er, at disse ordninger kan sammenlægges med din aktuelle firmapension indtil tre år efter jobskiftet. Men kontakt pensionsselskabet for at få mere information om eventuelle begrænsninger og båndlæggelser. Næste fase er at kigge på matchet mellem pensions- og forsikringselementerne i de hvilende ordninger i forhold til den aktive.

Vær især opmærksom på ikke at føre penge fra en sumudbetaling (kapitalpension) til en løbende udbetaling (livrente/ ratepension), da det kan give skattemæssige ulemper og ramme eventuelle offentlige ydelser. Det er klogt og fordelagtigt for overblikkets skyld at sammenlægge små ordninger.

Der er en hovedregel om, at hvis ordningen er på mindre end 46.000 kroner, kan den flyttes, uanset hvor lang tid det er siden, du skiftede job. Det koster dog altid et gebyr i størrelsesordenen 1.500 kroner at flytte plus eventuelt kursværn. Ordningen flyttes ved at kontakte selskabet med din aktive firmapension.

Tjek din firmapension

Du bør i løbet af de kommende måneder også få tjekket din aktive firmapension. Det gøres lettest ved at bestille et møde med en pensionsrådgiver gennem din arbejdsgiver.

Inden mødet skal du være opmærksom på disse elementer:

  • Fordeling på rateopsparing, kapitalpension og livrente.
  • Typer af forsikringer, tab af erhvervsevne, livsforsikring, sundhedsforsikring, børnepension med mere.
  • 100.000-kroners-grænsen Fordelingen skal passe til din indkomst.

Er du topskatteyder, skal du have mest muligt ind på rateopsparing. Derefter kapitalpension eller livrente afhængigt af dine øvrige pensionsopsparinger, størrelsen af din pensionsopsparing og den forventede indkomstsammensætning som pensionist.

Er du bundskatteyder, skal du dog først fylde kapitalpensionen op, derefter rateopsparingen. Søg individuel rådgivning. Tilpas forsi kringer ti l din alder Dine forsikringer skal dække dit aktuelle behov.

Er du gift og har børn under 18 år, bør du have en ret stor livsforsikring og forsikring mod tab af erhvervsevne, der kan sikre din families levestandard. Hvis du derimod er tæt på pensionering, bør du skrue ned for størrelsen af livsforsikringen og forsikringen mod tab af erhvervsevne og op for opsparingen. Ved at se på din lønseddel kan du se, hvor meget du indbetaler til pension. Kommer det beløb tæt på eller over 100.000 kroner i 2010, skal du have fat i din pensionsudbyder for at få planlagt fordelingen mellem rateopsparing, forsikringer, livrenter og eventuelt kapitalpension.

Ingen ekstra skat i 2010

Ekstraskatten på store pensionsudbetalinger, den såkaldte udligningsskat, når ikke at blive vedtaget i år og kommer dermed ikke til at træde i kraft i 2010. Udligningsskatten er en ekstraskat på cirka 6-7 procent, der skal ramme pensionsudbetalinger (eksklusive folkepension og ATP) på mere end cirka 284.000 kr.

I forbindelse med Forårspakken 2.0. blev det besluttet at udskyde en nærmere model for udligningsskatten til efteråret 2009, men Skatteministeriet forventer først at komme med et udspil til februar 2010.


SP-Ordningen tvanglukkes

Har du ikke allerede fået SP-penge, får du dem til foråret.
Det blev alt for populært at få udbetalt sine SP-penge, så nu tvangslukkes hele ordningen.

Der mangler at blive udbetalt cirka 6 milliarder kroner, der står på 500.000 konti. Har du ikke allerede hævet din penge, bør du gøre det inden året er omme, da gebyret for at hæve pengene stiger fra 13 kroner til 73 kroner næste år for en gennemsnitskonto.

Er blanketten blevet væk, kan du ringe til SP på telefonnummer 70 12 80 00 og bede om at få en ny tilsendt. Tvangsudbetalingen af de resterende penge sker den 30. april 2010, hvis du ikke foretager dig noget.

Søren Verup er chefredaktør for Penge & Privatøkonomi, uddannet journalist og HD i finansiering og kreditvæsen. Hver måned kommentere han på pensionsområdet i Danmark.


Mest læste

Nyeste

Nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Penge & Privatøkonomi. Tilmeld dig her:



Læs også om

Beregn din pension

Hvor meget får du udbetalt om måneden, når du bliver pensionist? Med Penge & Privatøkonomis gratis ...

Alle danske aktier på OMX

Tjek både den aktuelle og historiske kurs på alle danske aktier på OMX Copenhagen.

Abonner på en god privatøkonomi

Med Penge & Privatøkonomi får du hver måned masser af råd og vejledning i, hvordan du tjener og sparer flere penge.

Her er Danmarks bedste bilkøb

Vores årlige bilguide kombinerer i år økonomi med oplevet kvalitet. Dermed kan du købe din næste bil med både ...

Tjek om du tjener mere end naboen

Med denne beregner kan du sammenligne dine indkomster med andres i samme landsdel og aldersgruppe.

Sammenlign alle danske kommuner

Hvor dyr er din kommune? Sammenlign skatteprocenter, kvadratmeterpriser og daginstitutions-takster m.m. i alle ...