Indrømmet - vi har selv anbefalet det i bladet, men tiderne ændrer sig altså. Og når alt kommer til alt, så er fordelen ved at optage lån og indskyde på en rateopsparing med fradrag i topskatten i bund og grund et spørgsmål om to helt centrale forhold.
1. Låneomkostninger og lånerente i forhold til forventet investeringsafkast.
2. Asymmetrisk skat. Fradrag i topskatten mod formodet lavere skat ved udbetaling.
Fælles for begge forudsætninger er, at fremtiden er uvis.
Rente/afkast
Hvis vi tager det første forhold, så er det centrale punkt, hvordan renten efter skat på lånet stemmer overens med afkastet efter skat inde i pensionsordningen. Hvis udgangspunktet er samme renterisiko, det vil sige lån til variabel rente og investering i kortløbende obligationer, så er der stort set ingen forskel og dermed ingen særskilt fordel ved den lånefinansierede pensionsopsparing. Låntagning medfører omkostninger til oprettelse, der varierer alt efter, om der skal stilles sikkerhed i form af pant i boligen eller ej.
Bundlinjen er, at omkostningerne skal betales her og nu og kun kan tjenes ind ved et merafkast, og som tidligere beskrevet er det meget tvivlsomt om det kan opnås uden at tage en ekstra risiko. Faktisk vil det nærmere være reglen end undtagelsen, at folk, der har lånefinansieret deres pensionsopsparing, har investeret en del i aktier og/ eller langtløbende obligationer. Dermed påtages en risiko, som det seneste år har været uønskelig tydelig.
"Vi lever i en usikker verden , så læg vægt på at holde tingene simple og overskuelige."
Professor Michael Møller
Asymmetrisk skat
Hvis vi tager det andet forhold, den asymmetriske skat, så er det kernen i fordelen ved at lånefinansiere pensionsopsparingen. Altså fradrag i topskatten, og så satse på, at beskatningen ved udbetalingen er lavere. Men problemet er, at denne asymmetri forudsætter uændrede skatteregler, og historien viser, at det nok er det eneste, der ikke sker. Læg dertil, at fremtiden byder på færre erhvervsaktive unge og en voksende gruppe rige ældre.
Der kan nemt forudses en debat, hvor det herskende synspunkt vil være, at skatten på arbejde skal ned, og hvor de velbjergede pensionister nemt kan komme til at holde for. Det kan for eksempel ske ved at øge beskæftigelsesfradraget og skære i alle mulige tillæg for de "rige" pensionister. Samtidig kan det nemt ske, at grænserne for andre pensionist-velfærdsydelser ændres til de rige pensionisters ulempe.
Spar op med rimelighed
Vær opmærksom på, at pensionsopsparing er flytning af indkomst over tid. Mit bedste råd er ganske enkelt kun at flytte din egentlige overskudsindkomst via pensionsopsparing ind i fremtiden og ikke satse alt for hårdt på, at du kan spekulere dig til en overnormal pensionsindkomst. Opsparing i frie midler/bolig bør også vægtes højt.
Tæt på målet
Det meget prisværdige og ambitiøse projekt med at levere et samlet overblik over samtlige danskere pensionsforhold kommer i løbet af efteråret næsten helt i mål. De sidste af de større pensionsudbydere kobles på systemet i oktober.
Det gælder for eksempel Topdanmark, Bankpension, FSP Pension og SEB Pension. Og inden årsskiftet er endnu flere med.
Klik ind på www.pensionsinfo.dk og log på via din digitale signatur eller netbankadgang. Så kan du nemt danne dig et overblik over alle dine offentlige og private pensionsforhold.
Søren Verup er chefredaktør for Penge & Privatøkonomi, uddannet journalist og HD i finansiering og kreditvæsen. Hver måned kommentere han på pensionsområdet i Danmark.
Hvor meget får du udbetalt om måneden, når du bliver pensionist? Med Penge & Privatøkonomis gratis ...
Tjek både den aktuelle og historiske kurs på alle danske aktier på OMX Copenhagen.
Med Penge & Privatøkonomi får du hver måned masser af råd og vejledning i, hvordan du tjener og sparer flere penge.
Vores årlige bilguide kombinerer i år økonomi med oplevet kvalitet. Dermed kan du købe din næste bil med både ...
Med denne beregner kan du sammenligne dine indkomster med andres i samme landsdel og aldersgruppe.
Hvor dyr er din kommune? Sammenlign skatteprocenter, kvadratmeterpriser og daginstitutions-takster m.m. i alle ...