En god strategi viser vejen

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 11, 2009.Dato: 19.10.2009

•  
•  

strategi:

Et gammelt ordsprog siger, at "af skade bliver man klog, men sjældent rig", og jeg er sikker på, at mange investorer det seneste par år har erfaret, at der er noget om snakken. Når jeg selv kigger tilbage på de seneste års oplevelser på aktiemarkedet, kan jeg godt ærgre mig over, at jeg ikke hørte advarslerne tydeligt nok og solgte ud i tide. Men det gjorde jeg ikke, og samtidig har jeg også en klar og stædig strategi om at holde fast i mine langsigtede aktier, selv om det gør ondt en gang imellem.

Har erkendt mine grænser

Når jeg ser tilbage nu, synes jeg ellers, at der var rigeligt med advarsler om den krise, vi står midt i. Problemet er bare, at uanset hvor god økonomien er, så er der altid nogle eksperter, der advarer, råber ulven kommer og peger på bobler, overophedning og for høje aktiekurser. Hvis jeg skulle købe og sælge aktier i min portefølje i takt med mere eller mindre usikre forudsigelser, så kunne jeg ikke bestille andet end at taste ordre ind i min netbank.

Jeg har for længst erkendt, at jeg ikke kan købe og sælge på de rigtige tidspunkter, jeg kan ikke forudsige aktiekurserne, jeg kan måske til nød se konturerne af nogle langsigtede bølger i økonomien, men jeg kan ikke se, hvornår de topper eller bunder.

Godt råd fra Hollywood

Et godt råd, jeg hørte i en amerikansk actionfilm, var, at hvis du følger et spor, og det ender blindt, så søg tilbage til udgangspunktet, og begynd forfra. Nu ved jeg godt, at man ikke skal lægge for meget troværdighed ind en Hollywood- film, men jeg synes, at der er noget sandhed i det råd, som alle pensionsopsparer, der har sat penge i enkeltaktier, bør tænke over. Situationen er jo den, at du sidder her i nutiden med en portefølje af aktier.

Aktiernes værdi afhænger af fremtiden – men ingen kan forudsige fremtiden. Alle gæt er 50 procent rigtige, men du kan ikke gætte rigtigt hele tiden, og problemet er, at du risikere at gætte forkert så mange gange i træk, at du går fallit, inden du rammer guldet og gætter rigtigt. Sporet ender blindt. Derfor, søg tilbage til udgangspunktet – dig selv – og det behov, din aktieportefølje skal dække. Det er behovet for at kunne forbruge mest muligt, når du pensioneres.

Det vil sige en så stor pose penge som muligt. Det opnår du kun ved at investerer i noget, der har så få omkostninger som muligt, og som giver en synlig betaling for din risiko. Det er aktier. Tiden æder risikoen og spytter i det lange løb et afkast ud, der, medmindre verden går helt i stykker, bør ligge højere end en kedelig obligation eller bankrente.

Min enkle strategi

Derfor har jeg en klar aktiestrategi, der uanset op- og nedture på aktiemarkedet dikterer, at jeg investerer mindst 80 procent af mine pensionspenge i store sunde selskaber, der år efter år har bevist, at de kan leverer overskud, har forståelige produkter og en god ledelse. Resten placerer jeg i mindre selskaber og/eller selskaber med højere risiko, som for eksempel Genmab.

Jeg sælger kun, hvis selskabet løber ind i uforudsete problemer – eller aktien er steget så meget, at den udgør for stor en del af den samlede portefølje. Jeg investerer løbende nye penge i enten nye, gode, sunde aktier eller i bestående aktieposter for dermed at rebalancere porteføljen.

Planen for de næste 20 år
Jeg har ikke over 10 procent i én aktie. Jeg har cirka 20 år, til jeg skal pensioneres, og vil derfor de næste ti år lægge 100 procent i aktier. Om ti år vil jeg slavisk rebalancere over mod obligationer med 10 procent om året. Målet er at opnå et afkast, der på langt sigt er højere end obligationsrenten, og i tillæg får jeg en masse spændende viden om aktier og store oplevelser undervejs i børsens rutsjebane. Det gælder om at holde fast – og selv om det giver knubs, har det også givet et godt afkast for mig det seneste halve år, hvor en del af det tabte er blevet indhentet.