Hvis du tror, at det er kompliceret at hitte ud af skattereglerne i de år, hvor du sparer op til pensionen, bliver du for alvor sat til vægs, den dag folkepensionen ruller ind på kontoen. Reglerne er uhyre komplicerede, men vigtige at forstå.
Det skyldes, at de velfærdsydelser, der følger med tilværelsen som folkepensionist, har sit udgangspunkt i tiden før, der blev sparet massivt op via private pensioner. Det betyder, at man som pensionist skal have så lav eller høj indkomst som muligt.
Dø så fattig som muligt
Folkepensionen er uafhængig af anden indkomst bortset fra lønindkomst, mens pensionstillægget og flere andre ydelser allerede ved en indkomst på lidt over 110.000 kroner begynder at blive nedtrappet. Og en likvid formue på mere end 59.900 kroner betyder, at du ikke får del i ældrechecken. Ønskesituationen som pensionist er, at du kan modtage så mange skattefinansierede velfærdsydelser som muligt, have så lave faste udgifter som muligt og en formue, der er placeret på kapitalpension indtil det fyldte 70. år, hvor den senest skal udbetales.
De løbende indtægter fra private pensionsordninger skal være så lave som muligt. Den frie formue skal være placeret i værdipapirer med så lavt løbende afkast som muligt, og belåning af værdipapirer og fri formue vil være en fordel. Målet er at dø med så lille formue som muligt - og måske endda med gæld.
Spar op på rateopsparingen
Spar op på kapitalpensionen først
Spar op på rateopsparingenBliv abonnent og få hurtigere adgang til pensionskommentaren
Som abonnent på bladet Penge & Privatøkonomi kan du læse pensinskommentaren 14 dage før andre.
Lysten til at spare daler
Danskernes lyst til at smide penge ind på pensionskonti er faldende. Fra 2006 til 2007 steg indbetalingerne med kun 6,4 procent imod en årlig stigning de 10 foregående år på 9 procent.
Vicedirektør i Forsikring og Pension Carsten Andersen mener, at faldet i væksten skyldes, at folk føler, at de har sparet tilstrækkeligt op på deres arbejdsgiverpensioner: "Samtidig har mange af de helt store ordninger, der tidligere voksede kraftigt, nået et ret højt niveau."
En prognose for 2008 viser, at indbetalingerne vil vokse 4,6 procent i år i forhold til året før. Det svarer til en samlet pensionsopsparing på 114 milliarder kroner i 2008.
Søren Verup er chefredaktør for Penge & Privatøkonomi, uddannet journalist og HD i finansiering og kreditvæsen. Hver måned kommentere han på pensionsområdet i Danmark.
Hvor meget får du udbetalt om måneden, når du bliver pensionist? Med Penge & Privatøkonomis gratis ...
Tjek både den aktuelle og historiske kurs på alle danske aktier på OMX Copenhagen.
Med Penge & Privatøkonomi får du hver måned masser af råd og vejledning i, hvordan du tjener og sparer flere penge.
Vores årlige bilguide kombinerer i år økonomi med oplevet kvalitet. Dermed kan du købe din næste bil med både ...
Med denne beregner kan du sammenligne dine indkomster med andres i samme landsdel og aldersgruppe.
Hvor dyr er din kommune? Sammenlign skatteprocenter, kvadratmeterpriser og daginstitutions-takster m.m. i alle ...