Brug kapitalpensionen og undgå brandskat

Indkomst- og skatteforholdene for pensionister er komplicerede, da en række fortidige offentlige ydelser spiller skidt sammen med øgede pensionsopsparinger.

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 7, 2008. Af Søren VerupDato: 17.6.2008

Pensionskommentar:

Hvis du tror, at det er kompliceret at hitte ud af skattereglerne i de år, hvor du sparer op til pensionen, bliver du for alvor sat til vægs, den dag folkepensionen ruller ind på kontoen. Reglerne er uhyre komplicerede, men vigtige at forstå.

Det skyldes, at de velfærdsydelser, der følger med tilværelsen som folkepensionist, har sit udgangspunkt i tiden før, der blev sparet massivt op via private pensioner. Det betyder, at man som pensionist skal have så lav eller høj indkomst som muligt.

Dø så fattig som muligt
Folkepensionen er uafhængig af anden indkomst bortset fra lønindkomst, mens pensionstillægget og flere andre ydelser allerede ved en indkomst på lidt over 110.000 kroner begynder at blive nedtrappet. Og en likvid formue på mere end 59.900 kroner betyder, at du ikke får del i ældrechecken. Ønskesituationen som pensionist er, at du kan modtage så mange skattefinansierede velfærdsydelser som muligt, have så lave faste udgifter som muligt og en formue, der er placeret på kapitalpension indtil det fyldte 70. år, hvor den senest skal udbetales.

De løbende indtægter fra private pensionsordninger skal være så lave som muligt. Den frie formue skal være placeret i værdipapirer med så lavt løbende afkast som muligt, og belåning af værdipapirer og fri formue vil være en fordel. Målet er at dø med så lille formue som muligt - og måske endda med gæld.

Topskat (59 procent)Lysten til at spare daler

Spar op på rateopsparingen

  • Men pas på, den ikke bliver så stor, at du kommer til at betale topskat, når den skal udbetales.
  • Når du fylder 50 år, skal du i samarbejde med dit pengeinstitut begynde at regne på formuens udvikling.
  • Hvis du skal til at reducere din pensionsopsparing så fortsæt med at spare op på en kapitalpension først, også selv om du kun får fradrag i mellemskatten.
  • Derefter bør du spare op i frie midler, enten gennem nedbringelse af gæld eller investering i obligationer med lav kuponrente.
  • Vil du spare op i aktier, så vælg aktier med lavt udbytte for at undgå aktieindkomst. Investér i kedelige, solide aktier med et godt langsigtet potentiale.

Mellemskat (44,5 procent)

Spar op på kapitalpensionen først

  • Har du noget til overs, bør du spare op på rateopsparing.
  • Vogt dig for, at rateopsparingen ikke bliver så stor, at du ender med at få mere end cirka 50.000 kroner udbetalt om året som pensionist i modsat fald bliver pensionstillægget nedtrappet.
    For enlige nedtrappes det med 30 procent fra 57.300 kroner ud over folkepensionen, for samgifte pensionister med 15 procent fra 115.000 kroner.
  • Derefter bør du spare op i frie midler, enten gennem nedbringelse af gæld eller investering i obligationer med lav kuponrente.
  • Vil du spare op i aktier, så vælg aktier med lavt udbytte for at undgå aktieindkomst. Invester i kedelige, solide aktier med et godt, langsigtet potentiale.

Bundskat (38,5 procent)Godt tilbud

Spar op på rateopsparingenBliv abonnent og få hurtigere adgang til pensionskommentaren
Som abonnent på bladet Penge & Privatøkonomi kan du læse pensinskommentaren 14 dage før andre.

  • Spar ikke mere op, end at du maksimalt får udbetalt 50.000 kroner om året ved pensionering i modsat fald bliver pensionstillægget nedtrappet. Se punkt 2 i kolonnen til venstre.
  • Resten bør du spare op på en kapitalpension, som dog har en afgift ved udbetaling på 40 procent, men hvor afkastet undervejs kun bliver beskattet med 15 procent.
  • Derefter bør du spare op i frie midler, enten gennem nedbringelse af gæld eller investering i obligationer med lav kuponrente.
  • Vil du spare op i aktier, så vælg aktier med lavt udbytte for at undgå aktieindkomst. Invester i kedelige, solide aktier med et godt, langsigtet potentiale.

Fakta

Lysten til at spare daler
Danskernes lyst til at smide penge ind på pensionskonti er faldende. Fra 2006 til 2007 steg indbetalingerne med kun 6,4 procent imod en årlig stigning de 10 foregående år på 9 procent.

Vicedirektør i Forsikring og Pension Carsten Andersen mener, at faldet i væksten skyldes, at folk føler, at de har sparet tilstrækkeligt op på deres arbejdsgiverpensioner: "Samtidig har mange af de helt store ordninger, der tidligere voksede kraftigt, nået et ret højt niveau."

En prognose for 2008 viser, at indbetalingerne vil vokse 4,6 procent i år i forhold til året før. Det svarer til en samlet pensionsopsparing på 114 milliarder kroner i 2008.

Søren Verup er chefredaktør for Penge & Privatøkonomi, uddannet journalist og HD i finansiering og kreditvæsen. Hver måned kommentere han på pensionsområdet i Danmark.


Mest læste

Nyeste

Nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Penge & Privatøkonomi. Tilmeld dig her:



Læs også om

Beregn din pension

Hvor meget får du udbetalt om måneden, når du bliver pensionist? Med Penge & Privatøkonomis gratis ...

Alle danske aktier på OMX

Tjek både den aktuelle og historiske kurs på alle danske aktier på OMX Copenhagen.

Abonner på en god privatøkonomi

Med Penge & Privatøkonomi får du hver måned masser af råd og vejledning i, hvordan du tjener og sparer flere penge.

Her er Danmarks bedste bilkøb

Vores årlige bilguide kombinerer i år økonomi med oplevet kvalitet. Dermed kan du købe din næste bil med både ...

Tjek om du tjener mere end naboen

Med denne beregner kan du sammenligne dine indkomster med andres i samme landsdel og aldersgruppe.

Sammenlign alle danske kommuner

Hvor dyr er din kommune? Sammenlign skatteprocenter, kvadratmeterpriser og daginstitutions-takster m.m. i alle ...