Pensionsopsparere tager større chancer

Af Anders AnkerstjerneDato: 17.5.2011

Garantier koster penge. Og prisen kan blive så høj, at den ikke længere har den helt store interesse.

Det er tilsyneladende, hvad der er sket for de traditionelle ordninger for pensionsopsparing, der garanterer et minimumsafkast og ingen tab.

Gennem en årrække er de garanterede afkast sat ned gang på gang, og i år er de landet på blot en halv procent.

Hvilket tilsyneladende ikke er tilfredsstillende for danske pensionsopsparere, der i stigende grad vender ryggen til denne traditionelle opsparingsform og i stedet satser på såkaldte balance-produkter, hvor afkastet af opsparingen afhænger af udviklingen på de finansielle markeder - på godt og ondt.

Forkølet garanti

De traditionelle opsparingsformer med garanteret afkast har været populære i mange år, og alt i alt står de stadig for langt størstedelen af danskernes samlede pensionsopsparinger.

I de traditionelle, såkaldte 'gennemsnitsforrentede' opsparinger er kunderne garanteret et minimums-afkast på deres opsparing. Samtidig bliver den del af et eventuelt yderligere overskud også udbetalt til kunderne, mens resten lægges i en pulje til dårlige tider, hvor pensionsselskabet ikke kan leve op til det garanterede afkast gennem investeringer på de finansielle markeder.

"Det garanterede afkast er der jo ikke megen sjov ved i disse dage, og det reelle afkast ser også noget forkølet ud. Gennemsnitsrenten er selvfølgelig stadig bedre, end hvis du sætter pengene kontant i banken, men hvis du kigger på det med investerings-øjne, så er det ikke så sjovt," siger partner og økonomisk rådgiver hos Uvildige, Søren Meldgaard.

Derfor har de danske pensionsopsparere da også på det seneste vendt sig mod de markedsforrentede produkter i stor stil.

Ifølge tal fra brancheforeningen Forsikring og Pension steg antallet af gennemsnitsforrentede pensionsopsparinger fra 2005 til 2009 med cirka 12 procent. I samme periode steg antallet af markedsforrentede pensionsopsparinger imidlertid med knap 74 procent. En udvikling, som, ifølge pensionsselskaberne selv, ser ud til at fortsætte.

Større afkastpotentiale

Ifølge Danica Pension vælger ni ud af ti af selskabets nye kunder i øjeblikket markedsforrentede produkter, hvor afkastet, i modsætning til de traditionelle opsparingsformer, som nævnt afhænger af udviklingen på de finansielle markeder.

Og det er helt i tråd med selskabets rådgivning, forklarer økonom hos Danica Pension, Jannik Andersen:

"Det er vores generelle anbefaling til stort set alle nye kunder, lige meget om du er ung eller gammel, og antallet af kunder til de her produkter er vokset kraftigt. Er du ny kunde, skal du med den traditionelle opsparingsform ind på et grundlag i dag, der hedder en halv procent, og det synes vi i bund og grund ikke er ret meget, så vi anbefaler markedsproduktet," forklarer han.

De markedsforrentede pensionsopsparinger kan medføre direkte tab i dårlige år. Til gengæld er afkastpotentialet større her, fordi pensionsselskaberne har langt større frihed til at investere midlerne, som de har lyst til - uden at være bundet af de regler, som investeringerne bag garanti-produkterne skal overholde. Og så giver de markedsforrentede produkter i højere grad mulighed for selv at vælge, hvordan dine penge bliver investeret og hvilken risikoprofil du ønsker dig.

Mulighed for flere aktier

Netop risikoprofilen er kernen i de markedsforrentede balance-produkter, som pensionsselskaberne for tiden har stor succes med.

Med balanceproduktet fastlægges din risikoprofil i forhold til din alder og ændrer sig automatisk i retning af mere sikkerhed i takt med, at antallet af år til pensionen bliver lavere og lavere.

På den måde kan du udnytte pensionsopsparingens lange tidshorisont og blandt andet investere mere i aktiemarkedet end med den traditionelle opsparingsform, forklarer Jannik Andersen:

"De markedsforrentede balanceprodukter giver mulighed for at få nogle flere aktier, når du er ung. Og man skal huske, at penge også skal udbetales over mange år, så der er ingen grund til at komme helt ud af aktier, selvom man ikke er helt ung længere."

Pas på omkostningerne

Men der er også andre ulemper ved de populære markedsforrentede balance-produkter.

Ifølge Søren Meldgaard betaler du nemlig også for den service, det er at få din risikoprofil justeret automatisk, og derfor bør du tænke dig om, inden du hopper med på bølgen.

"Balanceproduktet er jo det samme som at sætte en pulje til at administrere pengene for dig, og på den måde er det et fantastisk produkt for dem, der overhovedet ikke gider at vedligeholde sin opsparing og helst vil have nogen til at gøre det for sig. Det er altså en fornuftig strategi, at man tilpasser sin profil med risikoen, men jeg synes umiddelbart, at det er en dyr løsning. Man kan gøre det billigere ved at gøre det selv," vurderer han.

Administrationsomkostningerne kan imidlertid være vanskelige at gennemskue for de forskellige balance-produkter. Derfor kan det være en god idé at sammenligne selskabernes omkostninger, inden du hopper med på bølgen og sparer op i et balance-produkt.

"De har mange navne, og det er svært at gennemskue, hvad det koster at administrere de konti. Det er altså vigtigt at have fokus på omkostningerne, for det kommer dig til gode på den lange bane. Og der er forskel på selskabernes omkostninger," slår Søren Meldgaard fast.

Udviklingen i pensionsordninger
Figuren viser udviklingen for de gennemsnitsforrentede og markedsforrentede ordninger