Sådan laver du din egen puljepension

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 2, 2010. Af Jørgen RasmussenDato: 15.3.2010

Går du en tur i banken for at spørge ind til mulighederne for at spare mere op til pensionen, vil banken sandsynligvis foreslå dig, at du enten opretter en ratepension eller en kapitalpension.

Som det næste vil rådgiveren med garanti anbefale, at banken tager sig af alt det praktiske gennem en såkaldt puljeinvestering.

I de to storbanker Danske Bank og Nordea koster den typisk et gebyr på mellem 1 og 2 procent af kontoens indestående – om året forstås.

Men med en minimal arbejdsindsats kan du slippe meget billigere – du kan nemlig selv tage vare på dine investeringer og dermed undgå bankernes gebyrer.

Og den beskedne ekstraindsats vil blive rigeligt belønnet på langt sigt gennem et højere afkast. Børserne i både Danmark, Tyskland og USA rummer nemlig et utal af investeringsforeninger og -fonde, som alle udmærker sig ved lave omkostninger og samtidig leverer en god spredning af risikoen.

På det danske marked finder du et par investeringsafdelinger fra LD Invest og hele 12 afdelinger fra Sparindex.

På det amerikanske og tyske marked finder vi de såkaldte Exchange Traded Funds (ETF), som er lavpris-investeringsforeninger med en omkostningsprocent helt ned til 0,09 procent. Til sammenligning beregner de danske investeringsforeninger sig typisk mellem 1 og 1,5 procent i omkostninger for den samme type af investering.

Som udgangspunkt bør du dog være opmærksom på, at den økonomiske fordel er begrænset, hvis der er tale om en lille pensionsopsparing og en kort tidshorisont.

Men har du en lang tidshorisont – eksempelvis 10-15 år – eller er der tale om et større beløb, som du måske flytter fra en eksisterende puljeinvestering i banken til eget depot, kan der være mange penge at spare.

Se tre forskellige investeringsmodeller, der varierer med hensyn til såvel arbejdsindsats og risiko som omkostninger.