Før var det sådan, at du ved opstart på udbetaling af dine rateopsparinger og ophørende livrenter skulle beslutte, hvor længe du skulle have dem udbetalt – og altså gætte på, hvor længe du lever og hvor stort et forbrug, du må forventes af have.
Disse spørgsmål kan du nu forholde dig mere fleksibelt til. Fremover kan du undervejs forlænge din rateopsparing helt frem til det fyldte 85. år. Minimum er stadig 10 års udbetaling og maksimum 25 år. Det vil sige, at du ved pensionering ikke mere skal være så skråsikker på din egen dødsdato.
Denne nye mulighed for at strække rateopsparinger under udbetaling skal i høj grad hilses velkommen. Det øger fleksibiliteten og minimerer skatten, men mere om det senere for først lige lidt om baggrunden for lovændringen. Der står i lovforslaget, at et af hovedformålene med lovændringen er at imødekomme et ønske om, at ratepensionsordninger kan udstrækkes til forsørgelse i en længere del af alderdommen.
Altså – vi lever længere, og derfor skal vi kunne strække pengene over længere tid. Fint nok. Men det virker lidt underligt og virkelighedsfornægtende, at det er det argument, der bruges i loven og ikke det helt oplagte argument om, at strækningen af rateopsparinger giver mulighed for at sænke den skattepligtige indkomst og dermed mindske både topskat og udligningsskat – to skatter der tilsammen summer op til 21 procentpoint i 2011!
Set i et større perspektiv virker den nye rateopsparingsmulighed som det endelige dødsstød til udligningsskatten. Bevares, der vil sikkert være nogle mindre opmærksomme pensionister, der bliver ramt af skatten. Men skatteministeriet skriver selv i forbindelse med loven, at den vil føre til et skattetab på 5 millioner kroner årligt i form af både mistet udligningsskat og indkomstskat. Dertil regner ministeriet med, at borgerne vil udskyde indkomst, der samlet får en permanent effekt på 35 millioner kroner.
Det er ikke mange penge i den store husholdning, men vil alligevel æde en pæn del af statskassens forventede provenu fra udligningsskatten – og som almindelig skatteyder er det svært ikke at opfatte lovforslaget som en kærkommen mulighed for at mindske udligningsskatten.
Det nemmeste ville jo have været helt at slette udligningsskatten. Men nej – den lever fortsat i strid med al logik, og nu har lovgivningen endda givet os værktøjerne til at undgå den helt. Alt i alt er det overordnet set en mærkelig skizofren lovgivning!
Men det skal ikke spolere vores glæde over lovændringen. Du bør altid optimere pensionsudbetalinger ud fra skatten, og det kan du nu gøre mere fleksibelt. Grundreglen er, at du så vidt muligt skal sørge for ikke at betale topskat, hvor grænsen i 2011 er på 389.900 kroner efter 8 procents arbejdsmarkedsbidrag.
Du bør også undgå udligningsskatten, der rammer pensionsindtægter på samlet mere end 362.800 kroner. Med andre ord skal du kunne leve for cirka 30.000 kroner om måneden i løbende udbetalinger før skat. Kan du det, er din marginalskat kun 36,5 procent. Eventuelt behov for flere penge må da komme fra frie midler, kapitalpensioner og belåning af fast ejendom.
Har du rateopsparinger og ophørende livrenter, der er i gang med at blive udbetalt, og forventer du at skulle betale udligningsskat og måske topskat næste år, kan du altså inden årsskiftet aftale en længere udbetalingsperiode. Hvis du venter til efter 1. januar 2011 med at forlænge, bliver udbetalinger først reberegnet fra og med 2012.
Har du i år og sidste år fået relativt store afkast af penge, der har været investeret på ratepensioner under udbetaling, kan det endda være så heldigt, at du kan strække udbetalingen over et par år mere, uden at ydelsen falder tilsvarende.
Det forventede lovændring giver tillige mulighed for, at rateopsparinger under udbetaling kan flyttes mellem selskaber. Det øger konkurrencen blandt selskaber og giver kunder mulighed for højere afkast og lavere omkostninger.
PFA anslår, at der findes cirka 3 millioner såkaldte døde pensionskonti, hvor der hverken sker ind- eller udbetalinger. Det summer sig op til i alt cirka 500 milliarder kroner.
Har du skiftet job et par gange de seneste årtier, har du med stor sandsynlighed nogle sovende ordninger hos de pensionsselskaber, som din arbejdsgiver forlangte, at du var kunde hos.
Faste årlige gebyrer og lavt afkast betyder, at værdien stille og roligt falder. Derfor bør du se at få ordninger sammenlagt med din aktuelle aktive ordning, hvilket koster cirka 1.400 kroner.
Pensionsordninger på under 46.000 kroner og ordninger fra job, du har haft for mindre end tre år siden, kan du bede dit aktuelle pensionsselskab om at flytte.
Få overblik via webtjenesten www.pensionsinfo.dk.
Hidtil er skat på pensionsafkast, den såkaldte PALskat, blevet opgjort pr. 30. november og afregnet 8 dage senere.
Men fra i år er fristerne ændret. PAL-skat opgøres fra i år og fremover pr. 30. december og med træk på kontoen den 15. januar. Den 22. januar afregner banker og pensionsselskaber så skatten over for Skat.
Søren Verup er chefredaktør for Penge & Privatøkonomi, uddannet journalist og HD i finansiering og kreditvæsen. Hver måned kommentere han på pensionsområdet i Danmark.
Hvor meget får du udbetalt om måneden, når du bliver pensionist? Med Penge & Privatøkonomis gratis ...
Tjek både den aktuelle og historiske kurs på alle danske aktier på OMX Copenhagen.
Med Penge & Privatøkonomi får du hver måned masser af råd og vejledning i, hvordan du tjener og sparer flere penge.
Vores årlige bilguide kombinerer i år økonomi med oplevet kvalitet. Dermed kan du købe din næste bil med både ...
Med denne beregner kan du sammenligne dine indkomster med andres i samme landsdel og aldersgruppe.
Hvor dyr er din kommune? Sammenlign skatteprocenter, kvadratmeterpriser og daginstitutions-takster m.m. i alle ...