Man tager en livrente - og så skiller man den ad

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 11, 2010. Af Søren VerupDato: 14.12.2010

Den livsvarige livrente er på overfladen meget enkel. Det er renter hele livet – altså en livsvarig pension på samme måde som folkepensionen. Men den glatte overflade dækker over hemmeligheder, som vi nu kortlægger. Når du "åbner" livrenten op, ligner den umiddelbart en rateopsparing – men låst fast i rateopsparingen sidder en sort boks fyldt med forsikringstekniske beregninger af levealdre og andre risikokalkuler.

Pointen er, at hvor en ratepension giver dig udbetalinger i en fastsat periode, eksempelvis 10 år, skal en livsvarig livrente levere penge, så længe du lever, og det er denne usikkerhed, der ligger i den sorte boks. Lever du længere, end pensionsselskabet forventer, vil dine samlede udbetalinger overstige dine indbetalinger på livrenten. Lever du kortere, end pensionsselskabet forventer, vil du modsat få færre penge ud, end du nåede at indbetale – og resten af dine penge bliver udbetalt til andre livrentekunder, der lever længere.

Pensionsselskabets fornemste opgave er at fastsætte størrelsen af de månedlige udbetalinger til kunderne, så den samlede sum af indbetalte penge rækker. Den sorte boks er dermed livrentens forsikringselement, hvor den helt centrale del er pensionsselskabets kalkulationer af, hvor gamle deres kunder bliver.

Vurderingen af kundernes forventede levealder falder ud i to dele, hvor den ene del er dig selv: Du ved bedre end pensionsselskabet, om du har et godt eller dårligt helbred. Det kan du vurdere ved at se på, hvor gamle dine forældre er eller blev. Om der er arvelige sygdomme i familien, om du ryger, drikker alkohol i moderate mængder, dyrker regelmæssig motion, spiser sundt og varieret og så videre.

Har du et dårligt helbred eller forventning om kort levetid, bør du undgå den rene livsvarige livrente og i stedet spare op i kapital- og ratepensioner samt i frie midler. Har du et godt helbred og forventning om at blive gammel, er livsvarig livrente et rigtigt godt supplement til de øvrige opsparingsmåder.

Støtter sig til statistikken

Den anden del er pensionsselskabets overordnede vurdering af deres kunder. For pensionsselskabet handler det ikke om enkeltpersoner, men om udviklingen i den gennemsnitlige levealder for hele kundegruppen under ét. Her er pensionsselskabernes udfordring, at beregningerne hviler på en række forudsætninger, som er meget dynamiske.

Alle selskaber opererer med forskellige gæt på levealder. Men ingen ved helt eksakt, hvor længe vi lever i gennemsnit – det udvikler sig hele tiden. Her er det dog værd at bemærke, at det ikke er pensionsselskabet, der skal punge ud, hvis livrentekunderne lever for længe. Næh, det er såmænd livrentekunderne selv.

Længere realiseret levetid betyder, at pensionsydelsen kan blive nedsat undervejs i udbetalingsperioden. Derfor kan du reelt heller ikke bruge pensionsselskabernes sammenligninger af livrenteafkast og ydelsesprognoser til ret meget. Forudsætningerne kan hurtigt ændre sig.

Logik mindsker fordel

Med den grundviden om livsvarige livrenter kan vi nu tænke logisk: Jo, livrenter er en fordel for personer, der tjener mange penge. De er ofte veluddannede og gode til at passe på sig selv, og statistikken fortæller, at de har en høj forventet levealder.

Yderligere må mange af de personer, der indbetaler på en livrente, forvente at leve længe. Ellers havde de valgt rateopsparing og opsparing i frie midler. Med andre ord kommer du til at spare op i livrente sammen med personer, der ligesom dig forventer at leve længe.

Det udhuler fordelen. Men det betyder ikke, at du skal fravælge livrente. Du skal bare ikke tro, at du får noget ekstra. Du får kun noget ekstra, hvis du lever ekstraordinært længe. Livrente er stadig et genialt pensionsprodukt, der sikrer dig en pensionsydelse hele livet – og det er den funktionalitet, du skal købe.