Den sikre vej til en rigere alderdom

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 9, 2009. Af Esben SylvestDato: 19.8.2009

•  
•  

pension:

Runder du snart 65 år, har du groft sagt to muligheder med dit liv: Enten kan du smide arbejdstøjet for bestandigt og leve af dine pensionsmidler. Slappe af, spille golf, læse bøger, rejse og i det hele taget nyde dit velfortjente otium. Eller også kan du, hvis din arbejdsgiver er med på ideen, tage endnu en tørn på arbejdsmarkedet.

Indrømmet, det første scenarie lyder mere besnærende og oser mest af velfortjent afslapning og livskvalitet. Men til gengæld er det så økonomisk attraktivt at snuppe et år mere på jobbet, at du bør betænke dig en ekstra gang, inden du indsender din ansøgning om folkepension.

"Helt bestemt meget at hente"

Når der er gode penge i at blive længere på arbejdsmarkedet, er det naturligvis ikke, fordi din chef kan forventes at gå amok med lønforhøjelser her på falderebet. Forklaringen gemmer sig i indretningen af de pensionsordninger, der giver dig livsvarige ydelser, uanset hvor længe du lever.

For disse pensionsordninger gælder, at jo længere du bliver hængende på arbejdsmarkedet og venter med at påbegynde udbetalingerne, jo større årligt beløb vil du siden få udbetalt. Tager du et ekstra år på arbejdsmarkedet, får du altså ikke blot et ekstra års fuld løn, men sikrer dig også en forhøjet pension resten af dit liv – og som det er illustreret med vores modelperson Mogens på sidste side i denne artikel, er det beløb, der er til at mærke.

Mogens får således godt 1.200 kroner ekstra om måneden resten af sit liv – uanset om han dør i en alder af 70 eller 110 år. Eller som Per Strøm, der er pensionschef i Handelsbanken, udtrykker det: "Der er helt bestemt meget at hente ved at tage et ekstra år på arbejdsmarkedet. Det er en oplagt løsning, hvis man godt vil give sin økonomi som pensionist et løft."

Du får 6-8 procent mere om året

De livsvarige pensioner, der bliver forhøjet ved at arbejde længere, er folkepensionen og ATP-ordningen i offentlig regi og livsbetingede livrenteordninger oprettet privat eller via arbejdsgiveren. Dertil kommer visse gamle indekskontrakter. Der er forskel på, præcis hvor meget de forskellige pensionsordninger forhøjes, når man arbejder et år ekstra, men det er mellem 6 og 8 procent.

De præcise tal kan du se i vores gennemgang af pensionsordningerne nederst her på opslaget. Og tager man en endnu længere tørn på arbejdsmarkedet, bliver pensionsudbetalingerne forhøjet yderligere. Udskyder du eksempelvis dine pensioner, til du runder 70 år, bliver din folkepension forhøjet med 36 procent, mens der bliver lagt hele 51 procent oven i dine udbetalinger fra ATP Livslang Pension.

Forklaringen er selvfølgelig, at jo ældre du er, når du gå på pension, jo færre år har du statistisk set tilbage at leve i, og når din forventede restlevetid er kortere, skal udbetalingerne fra dine pensioner være højere, for at du kan nå at få udbetalt de penge, du har »krav« på. Derudover sker der en yderligere forrentning af din opsparing, samtidig med at du når at indbetale endnu flere penge på pensionsordningerne.

En pose penge med dit navn på

Når det gælder livrenteordningerne, er det ikke så overraskende, at der bliver skruet op for udbetalingernes størrelse. Her er der i bund og grund tale om dine egne penge, som du selv har sparet op, enten via din arbejdsgiver eller i privat regi, og jo kortere årrække, din opsparing statistisk set skal strækkes over, jo større vil dine årlige udbetalinger selvsagt blive.

Anderledes forholder det sig med folkepensionen.Her er der ikke på samme måde en afgrænset pose pensionsmidler med dit eget navn på, som du har indbetalt målrettet til via skatterne. Alligevel bliver du altså også her kompenseret med højere fremtidige udbetalinger, hvis du opsætter (udskyder) din folkepension og tager et år ekstra på arbejdsmarkedet, hvor du dermed ikke gør krav på din optjente ret til folkepension.

Du kan også alternativt vælge at få udbetalt folkepension sideløbende med din løn, men så vil der blive modregnet i din folkepension, og ved en indkomst over 477.900 kroner (2009) vil du slet ikke få noget udbetalt. Det er eksempelvis tilfældet med vores modelperson Mogens herunder, som ikke ville få en krone udbetalt og dermed blot forspilde sin folkepension.

Så hellere slå to fluer med ét smæk – opsæt pensionen, få et år ekstra med fuld løn, og nyd godt af forhøjede pensioner resten af livet. Hvis du har lysten og energien til det, kan du i princippet arbejde videre, til du falder død om, men der er dog en øvre grænse for, hvor længe du kan udskyde udbetalingen af dine offentlige pensioner.

Både folkepensionen og ATP Livslang Pension kan maksimalt udskydes i 10 år. Med livrenteordninger bestemmer du derimod helt selv, hvornår du vil påbegynde udbetalingerne, mens udbetalingerne fra indekskontrakter starter mellem de 65 og 67 år, uanset hvor længe du arbejder videre.