Har du den rette alder, og vælger du at arbejde som 64- årig, er der op til 100.000 kroner (2008-sats) at hente i form af mindre skattebetaling. Folketinget vedtog for to år siden et særligt motivationsprogram for seniorer for at lokke dem til at blive i job.
Det var dengang i de ubekymrede dage, hvor arbejdsløsheden slog bundrekord måned efter måned, og arbejdsgiverne skreg på flere hænder – men trods de aktuelle krisetider med stigende arbejdsløshed er loven ikke ændret, og den begynder for alvor at træde i karakter her i 2010, hvor personer, der i år fylder 64 år, kan få del i det attraktive skattenedslag.
Det er ikke en ordning, man skal melde sig til, og mange vil sikkert spærre øjnene op, når de pludselig får uventede penge tilbage i skat. Har du stadig til gode at blive 64 år, men bliver det inden for de næste syv år, er der nemme penge at hente ved at arbejde, til du fylder 65 år. Men reglerne er ganske indviklede.
For det første er der tale om en mulighed for en afgrænset gruppe personer i en bestemt aldersgruppe. Reglen er, at du skal fylde 64 år senest i 2016. For det andet er der et lidt kringlet krav til din indkomst. Den må hverken være for lav eller for høj. Første og fremmest må du ikke tjene mere, end hvad der svarer til 550.000 kroner i 2008-satser i de år, hvor du fyldte 57, 58 og 59 år.
Denne indkomst opgøres på en særlig måde, idet det er den indkomst, du betaler arbejdsmarkedsbidrag af. Det betyder, at indkomst ikke kan nedbringes ved indskud på pensionsordninger. Det eneste, du kan gøre for at reducere indkomsten, er at benytte dig af tildelte medarbejderaktier eller at gå ned i løn – og lønnedgang vil kun være en fordel, hvis du ligger nogle få titusinde kroner over grænsen.
Med andre ord – bliver du 64 år i år, så er det indkomsten i årene 2003, 2004 og 2005, der tæller med en indkomstgrænse omregnet til 498.000 kroner i gennemsnit.
Er du 58 år i år, kan du lige nå at komme med i ordningen, hvis du vel at mærke i 2009 og 2010 har en indkomst, der ligger under 550.000 kroner målt i 2008-satser.
Ligger du lige på grænsen, bør du tjekke de eksakte grænser hos Skat. Vi forudsætter nu, at du er mellem 58 og 64 år og ligger under indkomstgrænsen i de tre år, hvor du var/er 57, 58 og 59 år. Næste krav kommer så, når du runder 60 år: Folketinget ønsker at forhindre tidlig pension, så nu stilles der krav om, at din årsindkomst er på mindst 159.000 kroner målt i 2008-sats. Det gælder også, at er du lønmodtager, skal du tillige hvert år frem til og med det 64. år have betalt ATP-bidrag som fuldtidsbeskæftiget medlem.
Det gør du ved at arbejde 27 timer eller mere pr. uge for en arbejdsgiver i et fast ansættelsesforhold. Kravet om fuldtidsbeskæftigelse skal endda være opfyldt i 90 procent af femårsperioden. Det vil sige, at du i perioden samlet må være uden arbejde i op til et halvt år.
I det år, du fylder 64 år, bliver dit skattenedslag opgjort. Det beregnes som det mindste af følgende (og kan maksimalt udgøre 100.000 kroner efter 2008-sats):
Det opgjorte skattenedslag fordeles forholdsmæssigt i to portioner i forhold til det antal måneder, man er 64 år i de to år, hvor man fylder 64 og 65 år, og pengene udbetales i forbindelse med beregning af overskydende skat i de to skatteår. Du kan i øvrigt læse mere om ordningen på skatteministeriets hjemmeside på: www.skm.dk
Reglerne for PAL-skat er ændret med virkning fra 1. januar 2010.
Ændringerne har betydning for personer, der enten ikke er fuldt skattepligtige til Danmark eller som anses for skattemæssigt hjemmehørende uden for Danmark ifølge en dobbeltbeskatningsaftale. Disse personer skal ikke længere skal betale PALskat.
Fritagelsen gælder alle pensionsordninger.
Der er en speciel mulighed for førtidspensionister for også at opnå ATP-pension i forbindelse med folkepension, selv om de ikke er erhvervsaktive.
Denne favorable ordning bliver kun brugt af godt en tredjedel af førtidspensionisterne. Ordningen er meget attraktiv, idet førtidspensionisten kun betaler 150 fradragsberettigede kroner om måneden, mens kommuen indbetaler hele 300 kroner.
Ud af 230.000 førtidspensionister er kun 93.000 tilmeldt til Den Supplerende Arbejdsmarkedspension, SUPP. Beregninger viser, at 20 års indbetaling giver en årlig livsvarig pension på 11.000 kroner.
Har du et spørgsmål vedrørende din privatøkonomi, investering, skat, pension, boligøkonomi eller jura?
Med Penge & Privatøkonomi får du hver måned masser af råd og vejledning i, hvordan du tjener og sparer flere penge.
Finanskrisen har sat prisstigningerne stort set i stå. I det seneste år (oktober til oktober) er forbruger-priserne ...
Det er billigere end nogensinde at lease bil. Se her hvilke fire spørgsmål, du bør stille dig selv, inden du vælger ...
Det kan godt lade sig gøre at finde kostbare vine, der er alle pengene værd. Vi har testet en række dyre vine.
Udskyder du din pensionsalder med blot et enkelt år, får du ikke blot et ekstra års løn, men sikrer dig samtidig en ...
Hvad er de bedste aktiekøb i 2010? Vi har spurgt Danmarks førende analytikere – og pilen peger bl.a. på Vestas, ...