Ekstra pensionsindskud kan koste dyrt

Af Jørgen RasmussenDato: 16.6.2008

Lav og mellemindkomster taber på skattereform
Samtidig betyder skattereformen, at den skattemæssige fordel af en ekstra pensionsopsparing for indkomster på op til 365.000 kroner fremover bliver reduceret.

Fra og med 2009 er mellemskatten nemlig væk og al indkomst beskattes herefter enten med en bundskat på 39 % eller som topskat på 59 %. Lader du dig overtale af banken til at benytte familiens ekstra pose penge til et indskud på pensionen, betaler skattevæsenet kun 39 % af indskuddet, mens du reelt bliver beskattet med 59 % ved udbetalingen.

I den situation vil du ofte være bedre stillet ved at købe nogle skattebegunstigede 2 % obligationer for dine frie midler eller blot placere pengene på en af bankernes højrentekonti. Set i forhold til bankindskud, kan hverken en ekstra indbetaling eller den ordinære indbetaling til pensionen nemlig betale sig i årene op til pensionsalderen, fremgår det af vismændenes analyse.

I nogle situationer går det oven i købet det helt galt for lavindkomsterne, der risikerer at betale op til 130 % i skat af afkastet på deres pensionsopsparing.

Den uheldige situation kan indtræffe, hvis lønmodtageren har en meget lille, eller ingen, pensionsopsparing og samtidig er berettiget til boligydelse. I så fald bliver der trukket i både ældrecheck og pensionstillæg samtidig med et træk i boligydelsen.

Den mere velhavende del af befolkningen med pensionsopsparinger til en værdi af flere millioner kroner, behøver imidlertid ikke gøre sig spekulationer over fordelagtigheden af et ekstra indskud. Gruppen har i kraft af sine indtægtsforhold sandsynligvis ikke ret til de indkomstbestemte ydelser alligevel. Den reelle beskatning af en ekstra pensionsindtægt udgør derfor "kun" 59 %, hvilket matcher fradragsværdien på ligeledes 59 %.

Skattefordelen er altså minimal og består kun i en beskatning af afkastet på 15 %, mens du alternativt typisk ville have afleveret 59 % af afkastet i skat ved opsparing som frie midler.