Lær at forudse boblerne

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 3, 2009. Af Søren LorentzenDato: 23.2.2009

SÅDAN TACKLER DU BOBLERNE
Bobler kommer og går, og du snyder dig selv for store afkast, hvis du vælger at trække dig ud af markedet for at beskytte dine midler mod dem. Fra 1982 og frem til 1999 var det gennemsnitlige priskorrigerede aktieafkast mellem 15 og 20 procent om året, og det ville være ret bittert at stå på sidelinjen og gå glip af den slags opture. Men vær alligevel opmærksom på disse ting:

1 Du må ikke have en standard tilgang til markedet.
Acceptér i stedet, at der ikke findes en normaltilstand på aktiemarkedet. Den nuværende situation med faldende kurser er lige så normal som situationen i 1930'erne, 1950'erne, 1970'erne eller 1990'erne. Kriser vil blive afløst af opture og omvendt, og som hovedregel varer de 10 år ad gangen.

2 Hold øje med bølgerne i økonomien
Skiftene vil komme to til tre gange i hvert århundrede, og krakkene er hidtil kommet skiftevis efter perioder med høje og lave renter. Vi overdriver altså skiftevis i den ene og anden retning (se graf 1). I 1970'erne havde man overdrevet reguleringen af markedet og dermed tog man toppen af dynamikken - i 1980'erne og 90'erne var det omvendt. Det ses også på de historiske aktieafkast - enten får du et højt afkast eller også taber du penge.

3 Glem alt om køb og hold-strategi
Og bankernes modeller om at holde aktierne i mindst fem år. Tag gevinsten, når den er der, og spred din risiko så meget som muligt på flere forskellige aktiver. Gennem de seneste 20 år har en investering i henholdsvis aktier og obligationer givet det samme afkast (se graf 2).

4 Hold øje med periferien af markedet
Det er ofte her, at man ser det allerførste tegn på, at en boble er ved at briste. Op til krakket efter stålboomet i 1890'erne blev Latinamerika ramt af en gældskrise. Et år før krakket i 1929 var økonomierne i Latinamerika og Tyskland ved at tabe pusten, fordi der blev lukket for kreditgivningen. På samme måde varslede Asienkrisen i 1998, at it-boblen var ved at briste. Her gik de asiatiske tigerøkonomier fra at være nettobidragere til den globale efterspørgsel til at trække i den anden retning. Lokale kriser skaber et hul i efterspørgslen, og der opstår et overudbud på verdensmarkedet.