Lær at forudse boblerne

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 3, 2009. Af Søren LorentzenDato: 23.2.2009

De store landvindinger
Gennem de seneste århundreder har disse store økonomiske dynamoer eksempelvis været dampmaskinens indtog, der ændrede produktionssystemet fundamentalt. Men selv om troen på dampmaskinens mirakler var overdrevne, var produktionsapparatet der stadig efter det økonomiske kollaps, der fulgte.

Siden kom jernbaneboblen i England i 1840'erne. Her blev der bygget tusindvis af kilometer nye jernbanestrækninger, og alene i årene 1846-48 blev der lagt cirka 10.000 kilometer skinner i England - i dag er landets samlede skinnenet cirka 17.500 kilometer langt.

Selv om adskillige selskaber krakkede, da boblen brast, blandt andet fordi man havde projekteret parallelle linjeføringer mellem byerne, så efterlod boblen et aktiv for kommende generationer.

Udviklingen af stålproduktionen i 1890'erne betød eksempelvis, at man kunne bygge store oceangående fragtskibe, der revolutionerede verdenshandlen.

Igen var den teknologiske landvinding en gevinst på længere sigt, og op til krakket på Wall Street i 1929 havde samlebåndsteknologien forandret hele produktionsapparatet.

Den samme historie gentog sig med it-boblen i 2000. Den efterlod et stort it-kapitalapparat, som vi har glæde af i dag, og den massive udrulning af fiberoptiske kabler til lands og til vands har sikret os masser af båndbredde og gjort datatrafik billig.

"Disse store skift i økonomien skaber et massivt investeringsopsving, hvor det gamle, ineffektive produktionsapparat bliver udskiftet med et nyt højteknologisk apparat.

Det kan ses på den boblende produktivitetsoptimisme, der kom i 1980'erne og -90'erne efter -70'ernes lange nedtur," forklarer Thomas Thygensen.

"Opturen kan vare i 10 eller måske 20 år - problemet er blot, at den voksende produktionskapacitet til sidst overhaler efterspørgslen, og så bliver den positive historie om et evigt voksende udbud til en negativ historie om overkapacitet og et udbud, som ingen gider købe.

Den fantastiske investeringsopgang bliver afløst af en destruktiv konsolidering, nogen skal betale regningen, og virksomheder vil lukke og slukke,« siger Thomas Thygesen.

Solen skal stå op i østen
Den situation står verdensøkonomien i i øjeblikket, og vendepunktet for den nuværende krise skal komme ved, at væksten igen bliver drevet af forbruget og ikke af investeringer, som det er sket i de senere år.

Og Thomas Thygesen tror, at der venter en længere periode med solid fremgang i verdensøkonomien, når vi ser de første spæde tegn på, at de store asiatiske økonomier vågner op og begynder at skrue op for forbruget igen.

"Gælden i Vesten er for stor til, at USA og Europa har råd til at trække det næste opsving. Det skal komme fra Asien. Men inden vi kommer dertil, skal vi gennem en periode på måske et par år med en ret voldsom udrensning eller negativ konsolidering, hvor vi skal have afgjort, hvilke virksomheder der skal overleve - taberne skal sorteres fra," siger han.

En ting er dog sikkert. Nye markedsbobler i alverdens nicher vil puste sig op og springe med et gevaldigt brag igen, og investorer vil brænde nallerne.

Der vil også komme store økonomiske bobler igen båret frem af ovedreven optimisme og ny teknologi, som vi ikke helt forstår potentialet i. Og måske vil det kapitalistiske dyr endog blive løsnet fra sine lænker og lukket ud af sit bur igen om 50 år for at sætte yderligere turbo på væksten. Vi får se.