Lær at forudse boblerne

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 3, 2009. Af Søren LorentzenDato: 23.2.2009

Det manglende erfaringsgrundlag
Den store teoretiker på området er den nu afdøde amerikanske økonom Charles P. Kindleberger. Han har beskrevet flere hundrede bobler, og ifølge ham har alle bobler en fællesnævner: Manglende viden.

Boblen opstår simpelthen, fordi man mangler et erfaringsgrundlag at læne sig op ad, når man skal forsøge at prissætte markedet.

De seneste år er eksempelvis råvaremarkedet steget flere hundrede procent og kollapset igen, da både finansielle investorer og private begyndte at investere i olie, korn, tin og kobber.

For 10 år siden var det nærmest uhørt, at andre end industrien handlede med råvarer, og resultatet blev, at en boble blev pustet op for siden at briste.

Ingen anede for alvor, hvor meget olie Kina for eksempel ville aftage, men samtidig kunne man ikke tilbagevise en investeringscase om, at den kinesiske olietørst var uslukkelig med nøgletal eller andre facts. Ergo var boblen født, og alle bobler er udstyret med en tilsvarende usikkerhedsfaktor.

To slags bobler
Ifølge teorien er en boble ikke bare en boble. Der findes to slags - de økonomiske bobler og markedsboblen. Råvareboblen er et eksempel på markedsboblen. Den optræder ofte på nichemarkeder, og de er primært drevet af den førnævnte manglende erfaring, men også grådighed og et element af vildledning spiller ind.

Og så opstår de ofte, når der er rigelig adgang til billig likviditet (lav rente).

Endnu et eksempel på en markedsboble er den seneste boligboble, som ramte store dele af den vestlige verden, hvor adgangen til billige lån - særligt subprime-lånene i USA, men også andre eksotiske, komplekse låneformer - gjorde det muligt for folk at købe et hus, som de i virkeligheden ikke havde råd til.

I dag står vi med tømmermændene, og ingen kan påstå, at alle de penge, der blev flyttet over i den vilde overbelåning har gjort noget godt for økonomien.

En anden drivkraft er den menneskelige psyke, og "greater fool"- teorien kommer ofte til udtryk. Den går ud på, at visse investorer handler så irrationelt, at de ikke er interesserede i de forhold, der er afgørende for prisen på en vare på længere sigt.

Ingen pris er for høj, så længe et større fjols vil betale en højere pris i morgen. Men hvor hver og en af disse markedsbobler har været negative for samfundsøkonomien, har de store økonomiske bobler til gengæld været positive, lyder det fra Thomas Thygesen.

"De store økonomiske bobler kommer kun to eller tre gange i hvert århundrede, og de indvarsler et fundamentalt skifte i økonomien. Her er bobleprocessen positiv i et langsigtet perspektiv. De kommer i forbindelse med teknologiske fremskridt, som potentielt vil ændre hele samfundsøkonomien og måden, som vi producerer, sælger og køber varer på. Grundstenen i al økonomisk vækst er produktion og salg af varer og tjenesteydelser. Det er selve motoren," siger han.