Fordel din arv optimalt

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 7, 2008. Af Jacob Laurence PetersenDato: 25.8.2008

Så stor er forskellen på at oprette testamente og lade være

Den nye arvelov indeholder et par ændringer i forhold til den gamle. Ændringerne kommer især den længstlevende ægtefælle eller samboende til gode, men den kræver, at der oprettes et testamente for at få fuldt udbytte af loven.

PAR, DER ER GIFT
Et ægtepar har fælles eje og råder over en formue på 2,4 millioner kroner. Det meste af formuen er bundet i deres bolig. Hvis der er fællesbørn, og længstlevende indgår nyt ægteskab, eller hvis førstafdøde efterlader sig et særbarn, fordeles arven således:

Ny arvelov uden testamente
Først bliver formuen delt. Længstlevende og afdøde tildeles 1,2 millioner kroner i boslod

Af afdødes halvdel arver længstlevende så havldelen. Den anden halvdel går til afdødes særbarn. Længstlevende får således i alt 1,8 millioner kroner, mens barnet får 600.000 kroner.

Hvis der ingen kontanter er i boet, må længstlevende enten låne de 600.000 kroner for at give særbarnet sin arv eller sælge bologen for at realisere penge.

Længstlevende arver: 1.800.000

Ny arvelov med testamente, hvor barnet alene skal have sin tvangsarv
Først bliver formuen delt. Længstlevende og afdøde tildeles hver 1,2 millioner kroner i boslod.

Af afdødes halvdel arver længstlevende halvdelen. Af den anden halvdel har særbarnet kun krav på sin tvangsarv, som er en fjerdel, det vil sige 150.000 kroner.

Længstlevende får således i alt 2.250.000 kroner, mens barnet får 150.000 kroner.

Længeslevende arver:2.250.000

Gammel arvelov med testamente, hvor barnet alene skal have sin tvangsarv
Først bliver formuen delt. Længstlevende og afdøde tildeles hver 1,2 millioner kroner i boslod.

Af afdødes halvdel arver længstlevende en tredjedel, det vil sige 400.000 kroner. Af den anden halvdel har særbarnet kun krav på sin tvangsarv. Men da testamentet er oprettet før d. 1. januar 2008 er det ikke som nu en fjerdedel med derimod halvdelen af, hvad barnet normalt skulle arve, det vil sige to tredjedele af afdødes arvelod. Eller sagt med andre ord 400.000 kroner.

Længstlevende får således i alt 2 millioner, mens barnet får 400.000 kroner.

Længstlevende arver: 2.000.000

PAR, DER IKKE ER GIFT
For samlevende med en fælles formue på 2,4 millioner kroner fordeles arven på følgende vis:

Ny arvelov uden testamente
Ingen arveret

Længstlevende arver:Ingenting

Ny arvelov med testamente, men hvor barnet alene skal have sin tvangsarv
Først bliver formuen delt. Længstlevende og afdøde tildeles hver 1,2 millioner kroner. Afdødes livsarvinger har i princippet krav på hele afdødes formue, men med et testamente kan arven til børnene begrænses til 300.000 kroner. Resten får den samlevende.

Længstlevende arver: 2.100.000

Gammel arvelov med testamente, hvor barnet alene skal have sin tvangsarv
Først bliver formuen delt. Længstlevende og afdøde tildeles hver 1,2 millioner kroner. Afdødes livsarvinger har i princippet krav på hele afdødes formue. Men med et testamente kan arven til barnet begrænses til 600.000 kroner. Resten får den samlevende.

Længstlevende arver: 1.800.000