Lynguide til at blive selvstændig

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 11, 2010. Af Claus KaaberDato: 26.11.2010

1. Hvornår er jeg reelt selvstændig?
Fortsætter du på stort set samme vilkår med din hidtidige arbejdsgiver, bortset fra at du nu skriver en månedlig faktura, er du ikke selvstændig. En selvstændig driver nemlig sin virksomhed med økonomisk risiko, egen opgaveplanlægning og med det klare formål at få overskud.

Og en selvstændig kan i modsætning til en lønmodtager normalt selv tilrettelægge arbejdsdagen og bestemme, hvordan opgaverne skal udføres. I modsætning hertil arbejder en lønmodtager under arbejdsgiverens instruktioner og løber ikke anden risiko end at blive fyret. Hvis du selv betaler udgifter til pc, kontorhold og transport, så taler det for, at du er selvstændig. Det hjælper også, hvis du udfører det meste arbejde fra egne lokaler.

Når Skat stiller spørgsmål ved, om virksomheden er reel, ser det nærmere på driftsudgifter, arbejdets karakter og de økonomiske risici. At have et reelt økonomisk ansvar betyder, at kunden kan kræve erstatning, hvis noget går galt i forbindelse med en opgave. Det er derfor vigtigt at huske papirarbejdet og lave skriftlige aftaler med kunderne, der viser de forretningsmæssige betingelser.

En selvstændig skal over tid arbejde for mere end én kunde og være i stand til at løse opgaver for flere kunder på samme tid. Hvis du over lang tid kun har en eller to kunder, risikerer du at blive kaldt lønmodtager. Mener Skat, at der er tale om et lønmodtagerforhold, kan du ikke få fradrag i den personlige indkomst for udgifter, der relaterer sig til indtægten.

Det betyder for eksempel, at du skal fratrække kørsel som befordringsfradrag og rejseomkostninger samt andre driftsudgifter som øvrige lønmodtagerudgifter, og så er begge dele kun ligningsmæssige fradrag med en skatteværdi på cirka 33 procent (i modsætning til fradrag helt op i topskatten).

2. Hvordan opretter jeg virksomheden?
Du kan registrere et nyt selskab eller en enkeltmandsvirksomhed med "startblanketten" på Webreg.dk. Det koster ikke noget, og du vil modtage et momsnummer (CVR-nummer) i løbet af 3-4 uger. Er du ledig og vil starte virksomhed samtidig med understøttelsen, bør du kontakte din a-kasse for at høre, under hvilke betingelser du kan gøre det.

3. Hvilke virksomhedsformer kan jeg vælge?
Du kan vælge et selskab (ApS eller A/S) eller en enkeltmandsvirksomhed. Selskabsformen giver mere administration og en højere revisorregning. Desuden er der kapitalkrav forbundet med selskabsformen. Det er dog en klar fordel i selskabsmodellen, at eventuelle erstatningskrav mod din virksomhed vil være rettet mod selskabet og ikke dig personligt.

Skattemæssigt er der ikke den store forskel. Du udbetaler løn til dig selv i selskabsmodellen, mens du i enkeltmandsvirksomheden skal betale skat af overskuddet, der skal beskattes som personlig indkomst. Hvis beløbene er de samme, gør det ingen forskel på skatten, om der selvangives som løn eller overskud. I selskabsmodellen har du dog den fordel, at du kan få noget af hyren som udbytte.

Her beskattes de første 48.000 kroner (96.000 kroner samlet for ægtefæller) kun med 28 procent, hvis du ikke har anden aktieindkomst. Inden da har du betalt 25 procent i selskabsskat, så den effektive beskatning af udbyttet bliver 46 procent. Udbytte betaler sig altså kun, hvis du alternativt skal betalte topskat af pengene som løn.

I et selskab kan du opspare overskud, så pengene i første omgang kun beskattes med selskabsskatten på 25 procent. Den mulighed har du imidlertid også med en enkeltmandsvirksomhed, hvis du vælger beskatning efter den såkaldte virksomhedsordning. Så bliver du foreløbig beskattet med 25 procent af opsparet overskud, og først når du hæver opsparingen, beskattes du op til samme niveau som ved løn.

Virksomhedsordningen kræver lidt mere af revisoren end en traditionel enkeltmandsvirksomhed, hvor du blot betaler almindelig indkomstskat af det overskud, du har, når du har fratrukket de erhvervsmæssige udgifter.

Vigtige overvejelser ved valg af virksomhedsform

Hvilken kapital har du til rådighed?
Foretrækker du et selskab, er der ingen grund til at vælge et A/S. Et ApS opfylder omtrent de samme behov, men med et mindre kapitalkrav.

Er du indstillet på at offentliggøre oplysninger om din virksomhed?
Ved et ApS eller A/S har alle adgang til dit regnskab. Ved en enkeltmandsvirksomhed holder du dine indtægtsforhold for dig selv.

Hvad vil skattemæssigt være bedst for dig?
Vælg ApS, hvis din personlige likviditet er i orden, og du vil opspare overskuddet og lade det arbejde i virksomheden (eller vælg alternativt virksomhedsordningen, hvor overskuddet også kan opspares til en foreløbig skat på 25 procent).

Vil du få renteudgifter i virksomheden?
Vælg i så fald et selskab eller virksomhedsordningen, hvor du får fuldt fradrag for renteudgifter. I den traditionelle enkeltmandsvirksomhed er renternes skatteværdi blot cirka 33 procent.