Få mest muligt i rente - uden risiko

Renterne vil sandsynligvis stige i 2010, og med udløbet af Bankpakke I ved udgangen af september er der lagt op til rentekrig mellem pengeinstitutterne.

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 3, 2010. Af Søren VerupDato: 19.2.2010

investeringsvinkel:

2010 bliver rentemæssigt et mere spændende år end 2009. De fleste økonomer spår rentestigninger som følge af aftagende krise og tilbagevenden til mere normale tilstande.

Dertil kommer indledningen på tilbagebetalingen af de enorme finansielle hjælpepakker, der er sat i søen overalt i verden. Hvor der var rentefald i 2009, vil vi helt givet se rentestigninger i 2010.

En anden vigtig begivenhed for de danske opsparere er udløbet af bankpakke I den 30. september.

Når bankpakke I bortfalder, forsvinder den ubegrænsede indlånsgaranti, som hidtil har gjort det risikofrit for borgere og virksomheder at sætte penge i de danske pengeinstitutter.

Indlånsgarantien dækker fra og med 1. oktober 2010 kun op til cirka 744.000 kroner – og det ligger ikke i kortene, at bankpakken forlænges.

Dels fordi den finansielle krise er ovre og afløst af en "almindelig" økonomisk krise, dels fordi bankpakke I har været og er meget dyr for de danske pengeinstitutter, der derfor gerne vil slippe ud af dens dyre klør.

Tilbagevenden til normale tilstande vil betyde, at pengeinstitutterne uvilkårlig bliver opdelt i to grove grupper.

Den ene gruppe med gode og sunde pengeinstitutter, der kun med meget ringe sandsynlighed vil gå konkurs.

Det er i øjeblikket pengeinstitutter som blandt andre Nordea, Spar Nord Bank, Sydbank, Jyske Bank, Danske Bank og Ringkjøbing Landbobank.

Den anden gruppe med alle de mere usikre pengeinstitutter, som sandsynligvis ikke går konkurs, men som har vist svaghedstegn. Det er blandt andre Amagerbanken og Skælskør Bank og andre mindre og mellemstore pengeinstitutter, der har været i mediernes søgelys.

Bortfaldet af garantien og opdelingen af bankmarkedet vil isoleret set betyde højere rente, men også de fundamentale forhold i økonomien peger på rentestigning.

Så hvordan bringer opspareren sig i den mest gunstige situation til at udnytte muligheder?

Her er tre gode råd, som kan føre til en sikker og god forrentning:

  1. Lurepas indtil videre i den aktuelle rentekrig blandt pengeinstitutterne. Der lokkes med renter på mellem tre og fire procent, hvis du binder pengene i perioder på op til to-tre år. Det er alt for lang tid. Bind ikke dine penge længere end til august/september 2010, hvor tilbuddene efter alt at dømme bliver endnu bedre. Og vælg så vidt muligt variabel rente.
  2. Placér ikke mere, end hvad der svarer til 100.000 euro (744.000 kroner) i ét pengeinstitut. Dermed undgår du at tabe dine penge, hvis pengeinstituttet går konkurs efter 30. september.
  3. Tjek markedet løbende på penge.dk og mybanker.biz.

Benyt mybanker.biz til at sætte dine penge på auktion blandt de danske pengeinstitutter.

Her bestemmer du selv bindingsperioden og beløbets størrelse, og du kan nemt opnå renter på cirka tre procent og opefter. På mybanker.biz er renten dog fast i den periode, du aftaler.

info

Risiko: Lav

Horisont (år): Mindre end 3 år

Sværhedsgrad: Nem

Skatteforhold 2010:
Ved frie midler beskattes renter som kapitalindkomst. De første 40.000 kroner med 37% derefter med 52%.

Læs mere om


Mest læste

Nyeste

Nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Penge & Privatøkonomi. Tilmeld dig her:



Læs også om

Beregn din pension

Hvor meget får du udbetalt om måneden, når du bliver pensionist? Med Penge & Privatøkonomis gratis ...

Alle danske aktier på OMX

Tjek både den aktuelle og historiske kurs på alle danske aktier på OMX Copenhagen.

Abonner på en god privatøkonomi

Med Penge & Privatøkonomi får du hver måned masser af råd og vejledning i, hvordan du tjener og sparer flere penge.

Her er Danmarks bedste bilkøb

Vores årlige bilguide kombinerer i år økonomi med oplevet kvalitet. Dermed kan du købe din næste bil med både ...

Tjek om du tjener mere end naboen

Med denne beregner kan du sammenligne dine indkomster med andres i samme landsdel og aldersgruppe.

Sammenlign alle danske kommuner

Hvor dyr er din kommune? Sammenlign skatteprocenter, kvadratmeterpriser og daginstitutions-takster m.m. i alle ...