Spred dine investeringer

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 7, 2011. Af Jørgen RasmussenDato: 9.8.2011

Har du besluttet at investere en ­million kroner i aktier, står valget mellem at overlade arbejdet til banken ­eller gøre det hele selv.

I sidstnævnte ­tilfælde kan du komme grueligt galt af sted, hvis du ikke spreder dine ­investeringer ordentligt.

En sikker, men dyr, metode er derfor at vælge bankernes rådgivning.

Vi har bedt fem danske pengeinstitutter om at komme med hver deres investeringsforslag til ­vores modelperson, Lars Hansen, der har en 10-årig tidshorisont og en høj risiko­profil.

Investeringsformuen lyder på en million kroner. Svarene fra penge­institutterne viser store forskelle i rådgivernes investerings­forslag. Hos Danske Bank er der ikke brugt megen tid på det konkrete investerings­forslag, da hele formuen ­bliver investeret i én global investerings­afdeling – fra Danske Invest.

Den anden storbank, Nordea, har der­imod fokuseret på indkøb af enkelt­aktier tilsat et skvat investeringsbeviser – naturlig­vis fra Nordea Invest. Med to tredjedele af formuen placeret i enkelt­aktier brillerer Nordea med de laveste ­omkostninger blandt de fem banker i ­vores undersøgelse.

Men selv om Nordeas rådgivning "kun" koster Lars Hansen 124.000 kroner i omkostninger, og dermed halvdelen af ­gennemsnittet for de fem banker, vur­derer økonomiprofessor ved Århus Universitet, Tom Engsted, at det kan gøres ­billigere. Han er blandt andet ­med­forfatter til rapporten "Anbefalinger om aktieinvesteringer", der er udgivet af Penge- og Pensions­panelet.

"Vores forslag er jo, at man skal gøre det selv uden om investeringsforeningerne. Og da Lars Hansens aktieinvestering kun udgør en mindre del af hans samlede formue, er der ingen grund til en optimal risikospredning på aktieinvesteringen. Jeg vil derfor foreslå en ren dansk køb- og behold investering i 15-20 større danske selskaber købt direkte over netbank. Dermed kommer de samlede årlige ­omkostninger helt sikkert ned under 0,5 procent," vurderer Tom Engsted.

Afkastet smuldrer

Når de uvildige eksperter fokuserer så meget på omkostningerne, er det fordi, prisen for en dosis investeringsrådgivning snildt spiser en tredjedel af det forventede ­afkast.

Ganske vist sikrer rådgivningen en solid spredning af investeringen, så ­sandsynligheden for at miste hele ­for­muen bliver nærmest ­ikke-eksisterende.

Men på den anden side opnår du en mindst lige så god spredning blot ved at købe en global aktieafdeling i Sparindex – og til en tredjedel af prisen.

Hos de fem banker betaler Lars Hansen i gennemsnit 248.000 kroner i omkostninger over den ti år lange opsparings­periode. Beløbet modsvarer to procent i årlige omkostninger, hvilket i sagens natur tærer kraftigt på afkastet.

Kalkulerer vi forsigtigt med et årligt afkast på 6 procent, bliver den første tredje­del af afkastet således spist af ­banken, hvorefter afkastet er skrumpet til fire ­procent årligt.

Men inflationen skal også have sin del af kagen. Og med årlige prisstigninger på 2,5 procent er Lars Hansens realafkast ­derefter forvandlet til 1,5 ­procent årligt.

Som sidste led i fødekæden skal skatte­væsenet have sin andel af gevinsten. Efter indregning af 28 procent i aktieskat ­havner Lars Hansen slutteligt med et ­årligt realafkast efter skat på 1,08 procent. Med andre ord snupper omkostninger, inflation og skat hele 82 procent af det ­forventede afkast.

Hvis Lars Hansen vil have en større del af kagen efter 10 år, er der derfor ingen vej uden om "gør-det-selv-­metoden".

På de følgende sider ser du, hvilke ­konkrete investeringsforslag de ­forskellige banker giver i forhold til Lars Hansens formue på én million kroner. ­

Derudover finder du Penge & Privatøkonomis eget bud på en enkel og ­tidsbesparende ­spredning i en aktieportefølje.