Slaraffenlande for modige investorer

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 3, 2010. Af Tina Altenburg

• Send

Verden er under finanskrisen blevet delt I to.

Når den økonomiske vækst for alvor kommer i gang igen, bliver det ikke den vestlige verden, der fører an i væksten. Dertil har vestlige lande som USA, England og såmænd også Danmark alt for store underskud på statsbudgetterne.

Det giver en regning, der skal betales engang i fremtiden, og det vil lægge en dæmper på væksten, når den kommer.

I stedet vil lande i Fjernøsten og Latinamerika være dem, der vokser mest.

"Væksten vil først og fremmest komme i Fjernøsten, hvor det især vil være lande som Kina og Indien, der får størst vækst, men også Brasilien," siger Henrik Drusebjerg, der er strateg på investering og opsparing i Nordea.

Når specielt de lande skiller sig ud, skyldes det blandt andet, at de har nogle velfungerende banker. Regeringerne i disse lande har ikke været nødt til at lave bankredningspakker, og de har ikke en stor portefølje af dårlige lån.

Bankerne har slet ikke haft de samme låneprodukter som vestlige banker.

Investeringsniveauet er også markant højere end i den vestlige verden. "Det er lande, som udviklingsmæssigt stadig halter bagefter, og bare det i sig selv genererer en høj vækst," siger Søren Nemec, porteføljemanager i Jyske Invest.

Store opsparinger og mange unge

Derudover har befolkningerne i disse lande generelt sparet mere op.

Hvor en dansker typisk har brugt 100 kroner, hver gang han tjener 100 kroner, har en kineser sparet 30 procent op.

"Det skyldes, at kineserne er vant til at skulle klare sig selv, hvis de for eksempel har brug for sygdomsbehandling. Derfor er de vant til at lægge til side," siger Henrik Drusebjerg.

Opsparingen giver bedre betingelser for vækst, fordi folk har flere penge at bruge løs af.

Da den kinesiske regering for eksempel ville gøre noget for at afbøde krisen, gennemførte den en sundhedsreform, hvor den fortalte kineserne, at staten fremover ville betale for sygdomsbehandling, og dermed kunne befolkningen tillade sig at bruge mere af deres opsparing.

Befolkningssammensætningen i Fjernøsten og Latinamerika giver også bedre vækstbetingelser. Der er mange unge og få gamle. Det betyder, at der ikke er noget pres på lønnen, som der er herhjemme, hvor store årgange forlader arbejdsmarkedet, og ungdomsårgangene er små.

Mens den vestlige verden har det problem, at der i de kommende år forsvinder mange i den arbejdsdygtige alder, vil der komme en milliard ekstra ud på arbejdsmarkedet i Fjernøsten og Latinamerika.

Med høje forventede afkast plejer risikoen at følge med op, og disse lande er naturligvis ingen undtagelse.

"Risikoen er aftagende, men den er stadig højere. Selv om det er store økonomier, er det relativt små aktiemarkeder, og ved en smal investering er der en højere risiko," siger Henrik Drusebjerg.

Derfor bør man også have en bred aktieportefølje og ikke satse ensidigt på et eller få lande, medmindre det kun er en meget begrænset del af ens samlede investeringer, det drejer sig om.