Selv om dansk økonomi står godt rustet ved indgangen til 2011, er der ikke dømt økonomisk optur til næste år. Ganske vist er der udsigt til et lille fald i ledigheden, men den økonomiske vækst bliver lav, og forude lurer risikoen for en langvarig periode med lavvækst, vurderer Danske Bank.
"Mange har udtrykt bekymring for en ny recession, men vi frygter mere, at dansk økonomi kommer til at stå over for en årrække med relativt lav økonomisk vækst," siger cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian.
I bankens seneste prognose er der lagt op til en økonomisk vækst i 2011 på beskedne 1,6 procent, hvilket ikke desto mindre er noget højere end de 1,1 procent, som vismændene i Det Økonomiske Råd forudser i deres seneste rapport.Blandt de økonomiske risici, som økonomerne har haft og stadig har på dagsordenen, er eksotiske specialiteter som "Japan-scenariet", "double dip" og inflation:
Henviser til en 10-15 år lang periode præget af lav eller negativ økonomisk vækst, et renteniveau lige omkring nul og generelt faldende priser. At dømme efter udviklingen på obligationsmarkederne, står dette scenario i høj kurs blandt markedsdeltagerne.
Renterne på en femårig statsobligation blev ved den seneste auktion presset helt ned på 1,92 procent, hvilket er markant lavere end de seneste inflationstal på 2,50 procent. Investorer er altså villige til at acceptere en negativ realrente her og nu mod til gengæld at få chancen for gevinst, hvis priserne skulle falde og renten gå i nul.
Men selv om Steen Bocian ser en risiko for, at Europa ender op i en "Japan light-udgave", er det dog ikke bankens hoved-scenario: "Vi ser det som mere sandsynligt, at væksten kommer lidt ned og hen mod sommeren 2011 stiger igen. Der bliver tale om en behersket vækst og en relativt langsom genopretning af økonomien," vurderer Steen Bocian.

Note: Finanskrisen slog til med voldsom kraft i 2009, hvor værdien af Danmarks samlede produktion (BNP) faldt med 5,2 procent. De grønne søjler viser den anslåede vækst i de kommende år
Kilde: Danmarks Statistik og Vismandsrapporten efteråret 2010
Udtrykket beskriver en situation, hvor en økonomisk nedtur bliver efterfulgt af en kortvarig optur for derefter at fortsætte i en ny nedtur. Scenariet refererer mest til USA’s økonomi, som i en rum tid endnu vil sætte dagsordenen for den globale økonomi.
Steen Bocian ser dog ikke dette scenario som særligt sandsynligt, da virksomhedernes og husholdningernes økonomier i dag ser langt sundere ud end inden finanskrisen. "Og selv om den offentlige gæld tynger, så tyder det ikke på en ny voldsom krise," siger Steen Bocian.
Da hele verdens centralbanker i 2008 sendte seddelpresserne på overarbejde for at redde en finanssektor i livsfare, blev der advaret mod inflationsspøgelset.
I dag er frygten tonet kraftigt ned. "Det indenlandske inflationspres er stort set forsvundet. Med en stigende ledighed er der ikke den store risiko for øget lønpres, som efterfølgende kan presse priserne i vejret. Markedet ser da også ud til at frygte deflation i langt højere grad end inflation," siger han.
De seneste to års fald i den økonomiske aktivitet har banet vejen for en F1-rente, som reelt leverer et negativt realafkast til investorerne og gør det gratis at låne penge gennem et afdragsfrit F1-lån. Og indtil videre har hverken centralbankerne eller obligationsmarkedet lagt op til markante renteforhøjelser.
Med udsigt til en behersket økonomisk vækst er centralbankernes incitament til at hæve renten nemlig beskedent.
I lighed med andre økonomer forudser Steen Bocian derfor, at den Europæiske Central Bank (ECB) først vil hæve renten i slutningen af næste år. "Vi venter en langsom normalisering af renterne og ser derfor først en renteforhøjelse fra ECB på ¼ procent hen mod slutningen af 2011. Det betyder, at både F1-renten og den lange rente får et nøk opad, men der kommer ikke til at ske noget dramatisk," vurderer han.
Alt i alt ser cheføkonomen frem til et 2011 uden de store overraskelser på rentefronten. Steen Bocian pointerer dog, at boligejere med såkaldte prioritetslån allerede har fået en mindre renteforhøjelse, da denne lånetype ofte er styret af Nationalbankens rente på indskudsbeviser.
Og da Nationalbanken allerede har hævet renten med 0,2 procentpoint, har boligejerne allerede fået en ekstraregning på 112 kroner månedligt. Eksemplet gælder for et afdragsfrit lån på en million kroner og er beregnet efter skat.
Hvor meget får du udbetalt om måneden, når du bliver pensionist? Med Penge & Privatøkonomis gratis ...
Tjek både den aktuelle og historiske kurs på alle danske aktier på OMX Copenhagen.
Med Penge & Privatøkonomi får du hver måned masser af råd og vejledning i, hvordan du tjener og sparer flere penge.
Vores årlige bilguide kombinerer i år økonomi med oplevet kvalitet. Dermed kan du købe din næste bil med både ...
Med denne beregner kan du sammenligne dine indkomster med andres i samme landsdel og aldersgruppe.
Hvor dyr er din kommune? Sammenlign skatteprocenter, kvadratmeterpriser og daginstitutions-takster m.m. i alle ...