Lær at forudse boblerne

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 3, 2009. Af Søren LorentzenDato: 23.2.2009.

• Send

Økonomi:

---

Boligmarkedet, guld, råvarer, penge og selv kunst og tulipaner - der er snart ikke den ting, der ikke har været ramt af en boble og et efterfølgende krak, da hele herligheden brast. Verden har set mere end 275 bobler gennem historien, og lige nu står vi midt i efterdønningerne af en af de helt store bobler.

"Kreditkrisen blev født, da it-boblen brast i 2000. Her frygtede særligt den amerikanske centralbank en depression, og derfor satte Alan Greenspan renten markant ned og førte en usædvanlig lempelig pengepolitik, som næsten gjorde det gratis at låne penge.

Dermed reddede han måske alle på kort sigt, men han skabte samtidig den gældsboble, som gør, at vi nu står med endnu større risiko for en depression."

Sådan lyder analysen ganske kort fra Thomas Thygesen, chefstrateg i X-asset Strategies, en analyseenhed på tværs af aktivklasser i storbanken SEB. Han har i mange år været anset som en af Nordens bedste aktiestrateger, og han har studeret effekterne af boblernes kommen og gåen.

Langt opsving venter
Men når efterdønningerne af den nuværende kreditkrise har lagt sig, vil vi formentlig stå over for en længere optur som den, man oplevede fra slutningen af 1940'erne, og som varede 20 år, spår chefstrategen.

Dengang tøjlede man banksektoren med detailstyring og stram regulering, da man for alt i verden ville undgå et nyt chok som det, krakket på Wall Street i oktober 1929 og den efterfølgende depression op gennem 30'erne havde skabt.

De strammere regler lagde grundstenen for en lang periode med stabilitet, og samme politiske beslutsomhed vil vi se i kølvandet på den nuværende krise netop for at undgå nye, store makroøkonomiske kriser.

"Efter 1930'erne tøjlede man kapitalismens dyriske kreativitet. Man tænkte, at det er simpelt hen for farligt og turde ikke andet end at tæmme disse voldsomme kræfter, så man ikke fik denne type af kriser igen.

Man gav altså afkald på noget dynamik, men til gengæld fik man mere stabilitet og en lang periode med vækst og stigende aktiekurser. Siden kom krisen i 70'erne, og så fjernede man alle reguleringerne igen, lukkede dyret ud af buret og gav los, og det gav os 20 år med fuld fart på," siger Thomas Thygesen.

Han forudser en stabil periode med færre bobler og finanskriser, når vi kommer ud på den anden side af den nuværende krise - til gengæld bliver verdensøkonomien mindre dynamisk og innovativ.

Og perioden bliver lang:
"Store krak som det seneste fører store økonomiske og politiske forandringer med sig. Efter krakket i 1929 begyndte man eksempelvis at bygge den moderne velfærdsstat, hvilket var utænkeligt tidligere. I de situationer accepterer man, at kagen skæres anderledes, for det giver en mere balanceret vækst.

På den måde vil de politiske løsninger, det bliver til de næste år, skrive drejebogen for vores liv mange år fremover," siger Thomas Thygesen.