Der bliver skåret tænder på tværs af Stillehavet. Den amerikanske og kinesiske regering har indledt en slet skjult valutakrig, og som det seneste har den amerikanske centralbank, Fed, meddelt, at den vil købe obligationer for 600 milliarder dollars.
Afhængigt af hvilken side af oceanet du står på, er det blevet udlagt som en velment, udstrakt hånd til de amerikanske virksomheder eller en slet skjult manøvre til at presse dollaren endnu længere ned.
I Europa går det mere roligt for sig. Den indarvede, tyske frygt for in. ation har sat Den Europæiske Centralbank på standby. Men omfanget af krisen i PIGS-landene (Portugal, Irland, Grækenland og Spanien) er ikke til at ignorere.
Den irske regering er under pres for at hæve sin selskabsskat, og selvom Tyskland står stærkt, er der frygt for, at landets eksportdrevne vækst på knap to procent løjer af. Naboerne køber ganske enkelt ikke nok.
Hvis vi tager de positive briller på, er der også . ere lyspunkter. Arbejdsløsheden i USA er nedadgående. I første omgang har det været på grund af vækst i den offentlige sektor, og sådanne tal tøver markedet med at belønne. De er ikke bæredygtige. Men på det seneste er vi også begyndt at se øget vækst i den private jobskabelse.
Samtidig ser det ud til, at George Bush' skattelettelser forlænges. Det indskrænker udsigten til yderligere amerikansk smalkost. Og uanset om det er manipulation eller ej, så sender Feds beslutning flere dollar i omløb. Derfor er der også udsigt til en lavere dollarkurs og dermed en forbedret konkurrenceevne for de amerikanske selskaber. Så når Europa spænder livremmen ind, Kina overvejer renteforhøjelser, og Japan for 20. år i træk er gået i stå, ser USA attraktivt ud.
Væksten i Amerika ser dog ud til at udvikle sig skævt, og derfor gælder det om at være selektiv. At være "mean og lean" som selskab er ikke nok. Væksten er moderat, og derfor bliver der kamp om markedsandele. Det taler til fordel for store, kapitalstærke selskaber som Microsoft, Oracle og Intel. De vil kunne købe sig til øgede markedsandele.
Så selvom det er farligt at spille med åbne kort, er kapital en trumf – på tværs af alle sektorer. Og det bør du som investor holde dig for øje i jagten på at opfylde den amerikanske drøm.
| Investerings-afdeling | ISIN-Kode | Afkast 1år | Afkast 3år | ÅOP |
|---|---|---|---|---|
| Alfred Berg Invest USA | DK001586165-2 | 16,53% | -4,74% | 1,80% |
| Danske Invest USA | DK001025775-7 | 18,73% | -2,87% | 1,11% |
| Handelsinvest Nordamerika | DK006015921-8 | 23,01% | – | 1,84% |
| Jyske Invest USA Aktier | DK001025139-6 | 21,94% | -5,03% | 1,41% |
| Nordea Invest USA | DK001026577-6 | 18,48% | -3,24% | 1,27% |
Kilde: Morningstar pr. 22.11.2010. Alle foreninger er udbyttebetalende.
Hvor meget får du udbetalt om måneden, når du bliver pensionist? Med Penge & Privatøkonomis gratis ...
Tjek både den aktuelle og historiske kurs på alle danske aktier på OMX Copenhagen.
Med Penge & Privatøkonomi får du hver måned masser af råd og vejledning i, hvordan du tjener og sparer flere penge.
Vores årlige bilguide kombinerer i år økonomi med oplevet kvalitet. Dermed kan du købe din næste bil med både ...
Med denne beregner kan du sammenligne dine indkomster med andres i samme landsdel og aldersgruppe.
Hvor dyr er din kommune? Sammenlign skatteprocenter, kvadratmeterpriser og daginstitutions-takster m.m. i alle ...