Her skal millionen placeres

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 11, 2008. Af Esben SylvestDato: 22.12.2008

Formuen skal investeres fornuftigt og ikke bare stå i banken for at blive ædt op af galoperende inflation og elendige rentesatser.

Så langt er de fleste med. Men hvordan skal pengene så rent praktisk placeres? Alt for mange strander ved det spørgsmål, og der er da også mange variable.

Aktier, obligationer, investeringsbeviser eller noget fjerde? Kort eller lang tidshorisont? Høj eller lav risiko? Hvilke specifikke værdipapirer?

Vi har derfor bedt fire banker samt investeringsrådgiver Claus Silfverberg (Prisas) give deres konkrete bud på, hvordan tre personer skal investere deres formue. Det er tre fiktive personer, der hver har en million kroner i frie midler, men det kunne lige så vel være virkelige personer.

Og selv om du ikke lige har en million på bankbogen, kan investeringsrådene også give inspiration, hvis beløbet er større eller mindre.

At vi tager udgangspunkt i tre personer afspejler naturligvis, at der er stor forskel på, om pengene skal investeres med en kort eller lang tidshorisont, samt hvor stor risiko man er villig til at løbe.

De tre personer har hver deres præferencer. Bankerne og investeringsrådgiveren har derudover haft frit spil til at klæde personerne finansielt på.

Hedgefonde
Det springer i øjnene, at flere banker inddrager hedgefonde, hvad der nok er en fremmed tanke for de fleste private investorer. Med hedgefonde, der blandt andet kan spekulere i faldende aktiekurser, kan investorer øge spredningen på aktiver og reducere den samlede risiko. De giver altså porteføljen ekstra robusthed. Handelsomkostningerne er dog så høje, så man skal placere pengene over en længere periode.

Også virksomhedsobligationer bliver bragt i spil. Det er obligationer udstedt af virksomheder for at rejse kapital, og hvor renten er højere end på traditionelle stats- og realkreditobligationer. De bruges tilsvarende til at sprede risiko og skaffe merafkast. Det overordnede tema for bankerne og investeringsrådgiveren er dog vægtningen af kontanter og obligationer i forhold til aktier og investeringsbeviser, hvor der er stor forskel på, hvilke risici der bliver løbet på "kundernes" vegne.