Derfor er investeringsbeviser dyrere

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 10, 2003.

Du bliver påført fire slags omkostninger, når du investerer i obligationer. Uanset om du køber dem selv eller via en investeringsforening. I samarbejde med professor Carsten Tanggaard har vi gennemgået omkostningerne.

Højere handelsomkostninger
Dine omkostninger ved at handle kan opdeles i dels kurtagen, dels forskellen mellem købs- og salgskursen - det såkaldte bid/ask-spænd. Jo højere spænd, jo dyrere bliver det for dig. Hvad kurtagen angår, beregnes den normalt som en procentsats af handelsbeløbet. Ved handel med investeringsbeviser er denne procentsats typisk meget højere end ved direkte investering i danske obligationer. Samtidig er spændet mellem købs- og salgskursen højere ved handel med investeringsbeviser end ved handel med obligationer gennem fx en internetmægler.

Dyrere administration
Når du først har købt dine obligationer eller investeringsbeviser, er der løbende administrationsomkostninger, men også her varierer størrelsen af dem.

Ved obligationer er den eneste administrationsomkostning VP-omkostningerne (betaling for det depot i Værdipapircentralen, hvor obligationerne bliver opbevaret i elektronisk form). Nogle banker tager sig betalt for depotet, men hos fl ere internetmæglere er det faktisk gratis.

Anderledes er det med omkostninger hos investeringsforeningerne. VP-omkostningerne er det muligt at få ned på nul kroner. Til gengæld går ca. 0,6 procent af formuen hvert eneste år til investeringsforeningens husleje, markedsføring, revision samt betaling af de banker, der har solgt beviserne til dig og de andre kunder.