Aktiehandel på Børsen

Af Martin WexDato: 23.6.2006.

• Send

Aktiehandel:

Når du foretager en børshandel, har du flere muligheder for at lægge din ordre ind på Fondsbørsen, og det kan du blandt bruge til at skjule dine hensigter for de øvrige investorer. Der er således ingen grund til at gøre andre investorer opmærksom på, at du gerne vil købe mange aktier i en mindre virksomhed, for det kan få andre til at hoppe med på vognen og få kursen til at stige, inden du har fået købt de aktier, du havde tænkt dig.

Stop limit-ordrer
Når du lægger en stop limit-ordre ind, vil din ordre først blive aktiveret i det øjeblik kursen rammer det niveau, du har i forvejen har bestemt. En stop limit-ordre adskiller sig således fra en normal børshandel ved, at ordren først er synlig for markedet, når kursen rammer det givne niveau. Stop limit-ordrer bruges både ved køb og salg af aktier.

Hvis du benytter en stop limit-ordre ved et salg, benævnes ordretypen ofte som en stop loss-ordre.

Eksempel:
Den aktuelle markedskurs på TDC-aktien er 340, hvilket også er den pris, som du selv har betalt. Du beslutter dig for, at du maksimalt vil tabe 10 procent på aktien og du vil derfor sælge, hvis kursen rammer 306 eller derunder.

Gennem din internetbank lægger du en stop limit salgs-ordre ind på 306. Det betyder, at internetbanken opbevarer din ordre i deres eget edb-system og at ordren først bliver sendt afsted til fondsbørsen, i det øjeblik kursen på TDC-aktien rammer 306 (trigger-kursen). Når og hvis kursen rammes eller passerer 306, vil din salgsordre blive lagt ud på fondsbørsen, hvorefter du har mulighed for at få solgt det ønskede antal aktier på samme vis som ved en normal børshandel.

Omvendt kan du have en formodning om, at hvis kursen på en aktie overskrider et bestemt niveau, vil aktien fortsætte med at stige. Måske vurderer du, at hvis TDC-aktien stiger til 350, vil stigningen fortsætte en rum tid endnu. Du lægger derfor en stop limit købs-ordre ind via din internetbank. Når eller hvis kursen på TDC-aktien stiger til 350, aktiveres din købsordre og opfører sig igen på samme måde som ved en almindelig børshandel.

Vær opmærksom på, at stop limit-ordrer kan koste mange rigtig penge og jævnligt er en dyr fornøjelse for en række investorer. Har du eksempelvis lagt en stop limit salgs-ordre ind på TDC, som udløser et salg ved kurs 306, og en anden investor ved en fejl kommer til at lægge en salgsordre ind på samme kurs, sendes din ordre afsted til fondsbørsen med det samme. Du risikerer nu at få solgt alle dine TDC-aktier til kurs 306 uagtet, at markedskursen få sekunder senere svipper tilbage til kurs 340.

Fill and kill
Bag det morbide navn ligger en handelsmetode, der kan anvendes, hvis du vil købe eller sælge mange aktier i et bestemt selskab.

Eksempel:
Du vil købe 20.000 aktier i IT-selskabet Maconomy til kurs 14. Der er ikke umiddelbart så mange aktier til salg, men der kan ligge skjulte ordre gemt, og ved at lægge en fill and kill-ordre ind, får du alle aktier, der er til salg til kurs 14 - også de skjulte. Fidusen med fill and kill er, at din ordre bliver slettet, så snart du har købt alle de aktier, der er til salg til kurs 14. Du får måske kun købt 5000 aktier ad den vej, men du har til gengæld ikke afsløret for nogen, at du gerne ville have købt 20.000.

Med fill or kill lægger du en ordre ind, som kun skal gennemføres, hvis du får nøjagtig det antal aktier, du har bedt om til den fastsatte kurs. Er der ikke det nødvendige antal aktier til salg, bliver din ordre slettet, og ingen af de øvrige markedsdeltagere har opdaget, at du gerne ville købe eller sælge. Metoden er meget anvendelig, hvis du vil købe et stort antal aktier i et selskab, hvis aktier ikke handles ret tit - og dermed er meget følsomme over for store ordrer.

Eksempel:
Du vil købe 1000 aktier i betonvirksomheden Spæncom til kurs 240. Spæncoms aktier bliver i perioder slet ikke handlet på børsen, og derfor risikerer du, at andre hopper med på vognen, og presser kursen i vejret, hvis de kan se din ordre. Derfor kan det være en god ide at vente med at gennemføre handlen, til du er sikker på, at du kan få alle aktier til den samme kurs. Det gør du med fill or kill.

Skjulte bud og udbud
Du kan lægge din ordre ind på Fondsbørsen uden at vise, hvor mange aktier du rent faktisk er interesseret i at købe eller sælge. Det kan du gøre ved at skjule en del af din ordre for de øvrige markedsdeltagere.

Eksempel:
Du vil købe aktier for 400.000 kroner i IT-selskabet Olicom, der bliver handlet til kurs 8, og du skal derfor have fingre i 50.000 aktier. Der er risiko for, at andre vil hoppe med på vognen, hvis du lægger hele ordren ud på Fondsbørsen, og derfor nøjes du med at lægge ordren ud i portioner af 5000 aktier. Hver gang det lykkes dig at købe en post på 5000 aktier, vil næste portion på 5000 aktier blive synlig på børsen. Derved kan andre ikke se, hvor meget du vil købe, og der er derfor ikke risiko for at skræmme sælgerne eller tiltrække andre købere.