Regnskaber kan give et sidste kursløft

Af Morten W. Langer, AktieUgebrevetDato: 12.10.2009.

• Send

Aktieugebrevet:

Som vi tidligere har skrevet i AktieUgebrevet, har vi forventet, at gode regnskaber for 3. kvartal kunne trække aktierne længere op på den helt korte bane, men også at det blot vil være den sidste krampetrækning i de seneste måneders eufori. Starten af sæsonen for 3. kvartals regnskaber blev således helt som forventet - med solide regnskaber for flere selskaber.

Aluminiumsproducenten Alcoa overraskede analytikerne positivt med et overskud pr. aktie før ekstraordinære poster på plus 4 cent. Analytikerne havde forventet et minus på 9 cent pr. aktie. Omsætningen faldt i kvartalet 34 procent, hvilket var en smule mindre end forventet. Fremgangen blev altså hentet på effektiviseringer og ikke på øget salg.

Dette billede ventes at ville præge regnskaberne for 3. kvartal, hvorved den forbedrede indtjeningskvalitet i høj grad skyldes engangsforbedringer. Spørgsmålet for Alcoa er også, hvor meget af den forbedrede indtjening, der er drevet af dels stigende råvarepriser på aluminium (værdistigninger på lagre), og dels offentlige hjælpepakker til automobilindustrien, der er store kunder.

Store regnskaber på vej
I den kommende uge kommer der en lang række vigtige regnskaber, som vil sætte tonen på aktiemarkedet, blandt andet tirsdag transportgiganten CSX, Johnson & Johnson og Intel. Onsdag Abbott og finanshuset JP Morgan. Torsdag Advanced Micro Devices, Citigroup, Google, IBM, Merck og Nokia. Og fredag Bank of America og General Electric.

Der vil uden tvivl være flere regnskaber, som kommer ud bedre end forventet. Og det kan løfte aktierne endnu mere. Vi mener fortsat, at det er sidste krampetrækning, før der kommer en større korrektion ned.

Samtidig arbejder aktiemarkederne sig fortsat fremad ovenpå den likviditetsboble, som der er ved at blive skabt på grund af historisk lave korte renter for især finansielle institutioner. Når de kan låne i nationalbankerne til 1-2 procent, er der ikke langt til at investere i aktiemarkederne, som fortsat er præget af en positiv stemning. Det er også med til at understøtte den positive stemning. Men det er helt sikkert et tyndbenet grundlag for fortsatte kursstigninger.

Vi lægger fortsat vægt på, at privatforbruget næppe vil vinde styrke til at kunne løfte et varigt økonomisk opsving: En fortsat underdrejet forbrugertillid, en faldende amerikansk obligationsrente og svage fragtrater for tørlast ser vi fortsat som alvorlige advarselssignaler. Der ligger efter alt at dømme også et alvorligt faresignal i, at bankernes udlån og pengemængderne i de fleste økonomier i den vestlige verden nu styrtdykker:

Finanshuset Societé Generale’s anerkendte økonom Albert Edwards vurderer, at bankernes accelererende udlånsfald afspejler fortsat markant faldende aktivitet i erhvervslivet og i den generelle samfundsøkonomi. Han konstaterer, at bankernes udlån til erhvervslivet nu falder i det hurtigste tempo siden 1930’erne.

"The global crunch is not receding, it is intensifying,” skriver han.

Gældsboble skal afvikles
Albert Edwards vurderer, at baggrunden herfor er meget oplagt: Gennem det seneste årti er der globalt opbygget en enorm gældsboble, og arbejdet med at fjerne denne gældsboble er kun lige startet.

Samtidig peger han på de skærpede kapitalkrav, som bankerne nu bliver stillet overfor af myndighederne. De vil betyde, at bankerne forsøger at nedbringe deres balancer endnu hurtigere end ellers. Professor Tim Congdon fra analysehuset International Monetary Research udtaler i det engelske dagblad Daily Telegraph, at de amerikanske bankers udlån er faldet 14 procent de seneste tre måneder frem til august:

”There has been nothing like this in the USA since the 1930s,” siger han. ”The rapid destruction of money balances is madness.”

Bankernes tilstand tvivlsom
Samtidig er bankernes sundhedstilstand fortsat i bedste fald tvivlsom, i værste fald katastrofal. En masse udlånstab er fejet ind under gulvtæppet, og vi ser meget stor risiko for nye gigantnedskrivninger i den danske og internationale banksektor i 4. kvartal 2009 eller 1. kvartal 2010, fordi mange virksomheder nu har brugt deres sidste finansielle og likviditetsmæssige reserver til at klare sig igennem indtil nu.

At forholdene i den danske banksektor på ingen måde er afklarede, viser de seneste ugers begivenheder med Amagerbanken, hvor Finanstilsynet groft sagt har dømt banken ude.

På den korte bane kan den tidligere top i ca. 1080 for S&P 500 blive udfordret – og måske brudt opad. Efter fem meget stærke dage i denne uge, men under faldende omsætning, ser vi eventuelle stigninger som den sidste rest af luft, der pustes ind i ballonen. Om dette slutrally varer 1-2 uger eller 5-6 uger er imidlertid vanskeligt at forudse.