Et aktiesplit er ren kosmetik

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 11, 2011. Af Jørgen RasmussenDato: 25.10.2011

Uddeling af gratis aktier i form af aktiesplit eller fondsaktier er en øvelse, som primært velkonsoliderede virksomheder foretager med mellemrum. Blandt C20-selskaberne har Coloplast og Novo Nordisk tidligere splittet aktien op i mindre portioner – og nu er turen kommet til Novozymes.

I begyndelsen af december 2011 vil aktionærerne i Novozymes opdage, at hvor de før havde én aktie, vil de i stedet have fem aktier i virksomheden. Når investorerne tjekker kontoudskriften fra Værdipapircentralen nærmere efter, vil de kunne se, at den gamle aktie med en pålydende værdi på 10 kroner er afløst af fem nye aktier a 2 kroner.

Logisk set betyder det, at den samlede pris på de fem små Novo zymes-aktier vil svare til prisen på én gammel aktie. Ergo falder kursen på Novozymes-aktien med 80 procent. Ved et kursniveau på eksempelvis 700 vil de nye aktier således falde til et niveau lige omkring 140.

Mere likviditet i aktien?

Som udgangspunkt bliver aktionærerne altså hverken rigere eller fattigere af et aktie split, hvilket får megen faglitteratur til at beskrive operationen som ren kosmetik. Novozymes begrunder aktiesplittet med et ønske om at øge handlen med selskabets aktier og samtidig gøre aktien mere tilgængelig for private investorer. En ganske typisk begrundelse for et aktiesplit.

Tilsyneladende er tankegangen den, at en lavere kurs både giver mere omsætning i aktien og tiltrækker flere private investorer. Intet tyder imidlertid på, at aktiesplit øger omsætningen i aktien, fremgår det af en undersøgelse refereret i tidsskriftet Finans/Invest i maj 2004. Undersøgelsen er udarbejdet af professor i finansiering på CBS, Ken L. Bechmann og lektor i økonomi på Aarhus Universitet, Johannes Raaballe.

Logisk set virker begrundelsen da også spinkel, da de gamle handelsposter på børsen er forsvundet, og investorer i dag kan nøjes med at købe en enkelt aktie. I eksemplet med Novozymes betyder det for eksempel, at du som minimum skal betale 700 kroner for en aktie, hvilket burde være et acceptabelt beløb for selv helt små private investorer.

Noget mere oplagt virker det at foretage et aktiesplit i A.P. Møller – Mærsk, der i skrivende stund koster 32.000 kroner for en aktie med en nominel værdi på 1.000 kroner. I den situation ville et aktiesplit i forholdet 1:100 betyde, at kursen teoretisk kom ned på 320 kroner. Dermed kunne små private investorer få fingre i aktien uden at skulle bruge det meste af formuen på et enkelt værdipapir.

Positiv kurseffekt

Ifølge undersøgelsen fra Finans /Invest har et isoleret aktiesplit heller ikke nogen positiv kurseffekt. Resultatet forekommer logisk, da virksomheden ikke er blevet mere værd, og aktien heller ikke er blevet mere likvid. Imidlertid ledsages mange aktiesplit af et løfte om øget udbytte, hvilket er noget, som investorerne traditionelt holder meget af.

I eksemplet med Novozymes-aktien lover ledelsen en gradvis stigning i udbyttet over de næste tre til fire år fra de nuværende 30 procent af årets resultat til 35 procent. Samtidig annoncerer ledelsen et aktietilbagekøbsprogram på en milliard kroner årligt over to år, hvilket har samme effekt som udbytte.

I sådan et tilfælde burde der være basis for en hurtig kursstigning, hvilket dog ikke blev tilfældet for Novozymes. Her faldt kursen tværtimod, hvilket kan forklares med et usædvanligt nervøst og negativt marked på annonceringstidspunktet.

Ifølge Finans/Invest er hoved reglen nemlig, at når aktiesplit bliver akkompagneret af løfter om øget udbytte, stiger kursen på annoncereringsdagen i gennemsnit med 3,5 procent mere end det generelle aktiemarked. For de selskaber hvor aktiesplittet ikke ledsages af løfter om øget udbytte, er kurseffekten beskeden – om overhovedet til stede.

Fondsaktier

I stedet for aktiesplit vælger nogle selskaber en fondsaktieemission. Mens selskabets aktiekapital er uændret ved et aktiesplit, bliver aktiekapitalen til gengæld styrket, når selskabet udsteder nye gratis fondsaktier til de eksisterende aktionærer. Men da selskabet ikke får indskudt nye midler, er værdien af virksomheden den samme som før.

Også principperne for fastsættelse af kursen fungerer på samme vis som ved aktiesplit. Hvis en virksomhed tildeler sine aktionærer fire nye aktier på 100 kroner for hver eksisterende aktie med en værdi på 100 kroner, vil aktierne efter emissionen skulle handles til 20 procent af kursen på den gamle aktie. Men til forskel fra et aktiesplit må aktionærerne ved udstedelse af nye fondsaktier sluge en lille forværring, fordi virksomhedens midler i højere grad bliver bundet i aktiekapitalen.

Aktionærerne får altså færre muligheder for at hive penge ud af virksomheden i form af udbytte. Modsat får virksomhedens kreditorer større sikkerhed for deres penge. For aktionærerne bliver resultatet, at aktierne klarer sig marginalt ringere end det generelle marked.