Krakkøb bedre end sparekøb

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 3, 2011. Af Esben Sylvest Research: Henrik RasmussenDato: 22.4.2011

Den snusfornuftige sparer jævnt op og placerer løbende sine penge i aktier. Med denne såkaldte sparestrategi opnår han en tidsmæssig spredning, så alle pengene ikke investeres, netop som kurserne topper. Men er det nødvendigvis også den mest indbringende strategi?

Nej, ikke ifølge vores lille eksperiment, hvor vi har sat sparestrategien op mod en krakstrategi, hvor personen løbende placerer sin opsparing i banken og først sætter det hele i aktier, når C20-indekset er faldet 25 procent. Og vores beregninger viser, at krakstrategien rent faktisk havde givet knap 2.000 kroner mere i afkast fra 1990 til 2010. Det skal dog ikke prompte få dig til at omlægge din egen strategi.

Eksperimentet viser blot, at man som investor kan gå mange veje. Eller som Michael Møller, professor i finansiering på Copenhagen Business School (CBS), udlægger resultatet: "Der er mange strategier, du kan forsøge dig med. Mulighederne er nærmest uendelige, og nogle af dem vil uvægerligt give bedre resultat end den simple strategi. Men noget andet er, at jo længere periode, desto mindre vil strategien betyde, da det væsentlige er, at du har en stor formue investeret i aktier, og den løbende opsparing vil være beskeden i forhold hertil."

Fem kursfald på over 25 procent

Siden fondsbørsens eliteindeks C20 blev lanceret i kurs 100 i 1989 – dengang under navnet KFX-indekset – er indekset fem gange faldet mindst 25 procent i forhold til foregående kurstop. I vores eksperiment købte personen med sparestrategien løbende aktier fra 1990 til 2010, mens personen med krakstrategien først købte, hver gang kurserne var faldet 25 procent.

Kilde: OMX Nasdaq Copenhagen

Se en uddybet forklaring af ovenstående graf

Forudsætninger: Personen sparede i 1990 450 kroner op om måneden. Beløbet er er sat 20 kroner i vejret hvert år. I alt sparede personen 162.950 kroner op frem til og med november 2010. Ved løbende opsparing i banken under krakstrategien blev pengene forrentet med 6 måneders CIBOR + 0,5 procent.

Vi har antaget, at investor har kunnet investere direkte i C20-indekset. Vi har set bort fra skatten. Her vil afkast af bankindestående løbende blive beskattet som kapitalindkomst og aktiegevinster først ved realisation som aktieindkomst. Vi har også set bort fra kurtage. Her vil sparestrategien koste mere i kurtage på grund af minimumskurtage ved investering af små beløb.

Professorens egen investeringsformel

Professor Michael Møller fra CBS har i årevis troligt fulgt sin egen simple strategi, når han investerer sin pensionsopsparing. Han køber aktier et par gange om året, når der står tilstrækkeligt mange penge på kontoen, og hver gang placerer han pengene i et enkelt selskab.

De første år giver strategien naturligvis en meget dårlig spredning af risikoen på ganske få aktier, men til gengæld er det også kun en yderst beskeden del af ens samlede pensionsopsparing, der på det tidspunkt er investeret. Og allerede efter fem år vil der være ti forskellige aktier i porteføljen.

Strategien sikrer altså både en god tids- og risikospredning. Som udgangspunkt handler Michael Møller ikke aktierne i sin portefølje, da han ikke tror, at hverken han selv eller private investorer i al almindelighed er i stand til at time deres køb og salg og opnå merafkast i konkurrence med de professionelle og institutionelle investorer.