Stor pengekasse gør Norden attraktiv

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 1, 2010. Af Jørgen RasmussenDato: 19.12.2009

•  
•  

aktiefokus (fuld version):

Rederiet DS Norden har en bugnende pengekasse. En del af pengene fra branchens gode år er blevet brugt til afbetaling på gælden, og modsat A.P. Møller - Mærsk kastede Norden sig ikke ud i kæmpe opkøb, mens priserne toppede.

Resultatet er, at der i dag ligger cirka 5 milliarder kroner i kassen hos Norden.

Med de penge i hånden vil tørlastrederiet kunne låne yderligere omkring 8 milliarder kroner i banken, så den samlede opkøbskapacitet når op på hele 13 milliarder – eller mere end nok til eksempelvis at købe det græske tørlastrederi Dryships med en børsværdi på cirka 9 milliarder.

Og ønsker rederiet i højere grad at satse på mindre opkøb, er der gode muligheder for opkøb af såkaldte "distressed assets" – altså skibe, der kan overtages fra et konkursbo. I et marked med lave priser på tonnage og en svær adgang til banklån har Norden derfor en stærk placering blandt konkurrenterne.

Skulle der vise sig et godt tilbud på markedet, kan rederiet slå til uden at spørge banken.

På den anden side vil udbudet af tonnage efter alt at dømme vokse kraftigt i både 2010 og 2011, hvilket lægger en dæmper på Nordens opkøbstrang: "Vi holder nøje øje med mulighederne. Og vi skal nok komme tilbage på vækstsporet, men timing er afgørende, og opkøb er kun en af flere muligheder," lyder det fra kommunikationschef, Hans Bøving.

I skrivende stund ser tørlastmarkedet dog ganske hæderligt ud. Den vigtigste indikator for markedet, Baltic Dry Index (BDI), er kravlet op i niveauet 4.100, hvilket næsten er en seksdobling siden tørlastkrakket i november-december 2008.

Stenet vej forude

Alt er dog langt fra fryd og gammen på tørlastmarkedet.

Ganske vist ser efterspørgselssituationen fornuftig ud både i år og på længere sigt. Både kineserne og inderne har brug for råvarer i form af jernmalm og kul, hvilket holder en stor del af Nordens skibe beskæftiget.

På minussiden tæller en fortsat tilgang af tonnage – altså fragtkapacitet – som ventes at toppe i 2010.

Et større udbud af tonnage vil alt andet lige sænke fragtpriserne, hvis ikke udbuddet modsvares af en tilsvarende højere efterspørgsel.

"Tilgangen af ny tonnage er bekymrende. Ganske vist bliver en stor del af ordrerne aflyst, men alt tyder alligevel på en vækst i udbuddet. Derfor siger vi også, at vi kan stå foran en bumby road, selv om vi langt fra tror på en tilbagevenden til tørlastkrakket i efteråret 2008," siger Hans Bøving.

Ejer kun 19 skibe

Selv om transportaktier traditionelt betegnes som hyperfølsomme over for de økonomiske konjunkturer, placerer Norden-aktien sig i den mindst følsomme del af segmentet.

I lighed med DSV ønsker Norden nemlig ikke selv at eje sine transportmidler, men har valgt en model, hvor langt størsteparten af flåden er leaset på kontrakter af kortere eller længere varighed.

Ud af rederiets aktive flåde på cirka 175 skibe ved udgangen af tredje kvartal 2009, har Norden således kun ejerskab over 19 skibe, mens resten af fartøjerne er indbefragtede skibe – ofte med en købsoption (købsrettighed) i halen.

Forretningsmodellen sikrer en høj grad af fleksibilitet, der gør det muligt for Norden at skære ned på flåden under en nedgang i konjunkturerne og omvendt skrue op for kapaciteten, når det går godt på markedet.

Da tørlastraterne var på vej op i foråret 2008, chartrede rederiet eksempelvis en række skibe på korttidskontrakter, mens de samme fartøjer sporenstregs blev leveret tilbage, efter de kraftige ratefald satte ind senere på året.