Planlæg arven og spar titusinder

Fra Penge & Privatøkonomi nr. 2, 2011. Af Claus KaaberDato: 4.4.2011

Tidligere hed det arveafgift, men i dag betales en boafgift til staten, når man arver. Boafgiften afhænger af arvens størrelse, og af hvordan arvingen er i familie med afdøde. Her findes der tre arveklasser:

Arveklasse 1: Ægtefæller og registrerede partnere skal ikke betale boafgift.

Arveklasse 2: Børn, børnebørn, forældre med videre samt papirløs samlever, der har boet sammen med afdøde i mindst to år, skal betale 15 procent i boafgift for arv over 264.100 kroner (2011). Beløb under bundgrænsen er afgiftsfri.

Arveklasse 3: Alle øvrige arvinger skal først betale boafgift på 15 procent over 264.100 kroner og derefter betale yderligere 25 procent af det beløb, der er tilbage, når de 15 procent er trukket fra. Bundgrænsen på 264.100 omfatter boets samlede arveudbetaling og ikke den enkelte arving. Hvis arveladeren sidder i uskiftet bo, udløses der to bundfradrag på 264.100 kroner, når den længstlevende dør, og boet skal gøres op.

Så meget betaler man i gaveafgift

Ingen afgift: Ægtefæller og registrerede partnere kan som de eneste frit give hinanden gaver uden at betale gaveafgift. Højeste bundgrænse: Der kan i 2011 gives afgiftsfri gaver op til 58.700 kroner til nærmeste familie, blandt andet børn, stedbørn, børnebørn, oldebørn og forældre. Gaver under grænsen skal ikke oplyses til Skat.

Ønsker man at give sine børn et større beløb, koster det 15 procent i gaveafgift.

Laveste bundgrænse: Du har også mulighed for at give gaver til dine børns eller stedbørns ægtefæller. Her kan du afgiftsfrit give en gave på op til 20.500 kroner, hvorefter der skal betales 15 procent i gaveafgift. Beløbsgrænserne gælder pr. forælder pr. modtager. Gaveafgiften skal kun betales af det beløb, der overstiger bundgrænsen.

Forskellen på arveforskud og gaver

En gave kan bestå af både kontanter, ting og andre ydelser. Modtageren får gaven gratis eller betaler en pris, der er lavere end handelsværdien. Arveforskud er en slags gave, der bare har det særlige vilkår, at den skal modregnes i modtagerens arv, når giveren dør.

Arveforskud bruges, hvis arvelader vil sikre sig, at midlerne fordeles ligeligt, selv om noget gives i levende live, og andet først kommer som arv. En gave skal ikke modregnes ved arvens senere fordeling, men der kan godt være vilkår i et gavebrev, der får betydning ved dødsfaldet.

I afgiftsmæssig sammenhæng behandles arveforskud som en gave, og arveforskud til den nærmeste familie er derfor afgiftsfrit op til grænsen på 58.700 kroner. Arveforskud til personer uden for det naturlige gavemiljø er som udgangspunkt skattepligtige for modtageren som personlig indkomst. Modtageren skal selv oplyse værdien til Skat.

Hvis du eftergiver gæld som en gave

Hvis skyldneren ikke er i stand til at betale det fulde beløb, og du som kreditor giver en saldokvittering mod at få et mindre beløb, foreligger der ikke en gave, som skylderen skal betale afgift af. Men hvis gælden kunne være blevet betalt, så er eftergivelsen en gave.

Hvis man ikke er nærtstående i gavesammenhæng – måske en samlever med mindre end to års samliv – skal gældseftergivelse behandles som en skattepligtig kursgevinst. Forældre kan tilsammen give barnet eftergivelse af gæld på 117.400 kroner om året (enlige gavegivere 58.700 kroner), men kan også vælge at give en kontant gave, som barnet herefter kan bruge til at afdrage på gælden.

Sådan værdiansættes en gave

En gaves værdi er markedsværdien på tidspunktet, hvor gavemodtager modtager gaven. Det er ret enkelt med kontanter, og er det udenlandsk valuta, skal der kursomregnes efter dagskursen, så man finder beløbet i kroner.

Børsnoterede aktier og obligationer bliver værdiansat til børskursen på tidspunktet, hvor gaven gives. Værdien på andre aktiver end kontanter og børsnoterede aktiver – som for eksempel unoterede aktier, fast ejendom eller en bil – skal værdiansættes skønsmæssigt. Hvis gaven kommer fra udlandet, er det dens værdi her i landet, der skal lægges til grund ved indkomstopgørelsen.

Du bør lave en redegørelse, der viser, hvordan du er kommet frem til gavens værdi. Den er god at have i skuffen, hvis Skat skulle spørge. Hvis værdien er over grænsen for afgiftsfri gaver, kan redegørelsen sendes ind sammen med gaveanmeldelsen. Hvis man vil være sikker på, at værdiansættelsen godkendes, kan man søge Skat om et bindende svar. Det koster 300 kroner.

25. januar 2010