Bankøkonom: Danskerne må til lommerne

Dato: 2.5.2011Af Irene Stelling, Newspaq

Selvom denne dame fylder godt med varer i vognen, så ligger forbruget netop nu hele 10 procent under de glade dage i 2007. Foto: colourbox.com

Danskere er stadig meget tøvende med at plukke varer ned fra hylderne i landets butikker.

Og det går ud over beskæftigelsen, lyder det fra bankøkonom.

Lone Kjærgaard, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, siger, at danskerne må til lommerne for at hjælpe beskæftigelsen.

"Når vi køber mindre, så skal der produceres mindre, og det mærker de danske butikker og virksomheder. Jeg synes, tiden er inde til at begynde at spendere mere," siger hun.

Nye tal viser, at omsætningen i detailhandlen er faldet fra februar til marts.

Også februar blev en skuffende måned, og forbruget ligger nu hele 10 procent under de glade dage i 2007 - og det selvom flertallet af danskerne ikke har været direkte ramt af finanskrisen.

Det viser, at købelysten i høj grad styres af psykologi og forventninger til fremtiden, siger cheføkonomen.

"Hvad med boligpriserne og ledigheden? Og nu skal der jo snart være valg?. Danskerne er usikre, og så holder de igen med at bruge penge i butikkerne," siger Lone Kjærgaard.

I stedet for at shoppe har danskere de sidste to år sat mange penge ind på bankbøgerne.

"Der er også sparet mere på pensioner, så det er den her forsigtighedsadfærd, at man lægger mere til side, end man har gjort før," siger Lone Kjærgaard.

Selvom danskernes forbrug ikke trækker beskæftigelsen op forventer Arbejdernes Landsbank, at ledigheden i år vil falde med 10.000 personer til godt 150.000.

Det skyldes først om fremmest kraftig vækst hos vores vigtigste handelspartnere, Sverige og Tyskland.

"Flere og flere virksomheder melder, at ordrebøgerne er ved at være fyldt op. Så det er i det private, at arbejdspladserne skal skabes," siger Lone Kjærgaard.

I Danmarks Handelsstandsforeninger forudser man dog butiksdød som følge af danskernes ulyst til at lade pengene rulle.

"Det vil fremover lukke mange butikker i specialhandlen med fødevarer og mange mindre brugser, købmænd, kiosker og mindre discountbutikker - men måske også flere større føde- og dagligvarebutikker, især i centre," lyder det fra formand Bent Aarrebo Pedersen.